Ældre- og plejeboliger

Sidst opdateret 23/11/2020
Ved almene ældreboliger forstås boliger, som med hensyn til udstyr og udformning er særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Særlige regler for almene ældreboliger

Sidst opdateret 10/10/2019
Almene ældreboliger har en række særlige regler om bl.a. udformning, indretning og mulighed for at tilkalde hjælp.

Boligernes udformning

Almene ældreboliger kan etableres og indrettes på mange måder alt efter, hvilke persongrupper og behov, boligerne skal rumme. Ældreboliger kan etableres som:

  • selvstændige boliger
  • plejeboliger, dvs. ældreboliger med tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov
  • bofællesskaber, her kan der både være tale om individuelle bofællesskaber, hvor hver bolig har eget køkken eller kollektive bofællesskaber, hvor flere boliger er fælles om et køkken

 

Indretning af almene ældreboliger

Almene ældreboliger skal være særligt egnede for ældre og personer med handicap.

Boligerne skal være kørestolsegnede, og adgangsforhold og indretning skal være velegnede for gangbesværede. Samtidig stilles der krav om elevator. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om elevator ved ombygning.

Til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne kan der indrettes særligt indrettet ældre/plejeboliger.

Køkken m.v.

Almene ældreboliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravet om køkken i boligen fx i forbindelse med etablering af almene ældreboliger for svage og plejekrævende personer eller i forbindelse med etablering af bofællesskaber med fælles køkkener.

Fælles boligareal

En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum, køkken, hobbyrum eller lignende fælles for flere boliger.

Tilkaldelse af hjælp

Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne tilkaldes hurtig hjælp, fx i tilfælde af sygdom, uheld eller lignende, så beboernes tryghed øges.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen at vurdere, på hvilken måde hjælp skal kunne tilkaldes. Ved denne vurdering bør beboernes behov og ønsker indgå som et væsentligt element.

Målgruppe

Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap. Boligerne kan udlejes til personer med fysiske handicap uanset den pågældendes alder, fx også til unge handicappede. Boligerne kan udlejes til personer med psykiske handicap, hvis de pågældende efter kommunalbestyrelsens skøn kan klare sig i boligen med den service, som kommunalbestyrelsen i medfør af serviceloven tilbyder.

Anvisningsret

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til ældreboliger, uanset hvem der ejer ældreboligerne. Det betyder, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en individuel vurdering afgør, hvem boligerne skal udlejes til.

Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse fastsætte nærmere retningslinjer for ejerens udlejning af boligerne.

Der skal ved udlejningen tages hensyn til den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. En ansøger vil ikke kunne afvises, fordi den pågældende ikke bor i kommunen.

Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anvisning af ældreboliger og vedrørende anvisning af ældreegnede boliger til personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, kan påklages til Ankestyrelsen.

Opsigelse

I forbindelse med opsigelse gælder de almindelige regler i lov om leje af almene boliger. Der vil normalt være et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset til 1 måned, hvor der er tale om en ældrebolig med tilknyttet serviceareal, og lejeren dør uden at efterlade sig medlemmer af husstanden, som har ret til at fortsætte lejemålet.

Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af en plejebolig, når de almindelige betingelser i lov om leje af almene boliger er opfyldt, og når lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig.

Aflastningsboliger

Kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger af ejerne og stille dem til rådighed for personer, som har brug for en midlertidig aflastningsbolig. Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligerne står til kommunalbestyrelsens rådighed.

Beboerdemokrati

Beboerne har ret til medindflydelse på boligernes drift.
For de boliger, som tilhører de almene boligorganisationer, skal beboerne som altovervejende hovedregel udgøre et flertal i boligorganisationens øverste myndighed. Derudover har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse for hver enkelt afdeling, som udelukkende består af beboerne i den pågældende afdeling. Dette indebærer bl.a., at der skal afholdes budgetmøde mindst en gang om året.

For de boliger, som tilhører kommuner har beboerne ligeledes ret til medindflydelse på boligernes drift. Her kan der dog ikke vælges en øverste myndighed eller en bestyrelse. Det er kommunalbestyrelsen, der som ejer udøver den kompetence, der for almene boligorganisationer og selvejende institutioner er tillagt henholdsvis øverste myndighed og bestyrelsen.

Beboernes medindflydelse på almene ældreboliger tilhørende kommuner udøves derfor gennem en afdelingsbestyrelse, der udelukkende består af beboerne. Dette indebærer bl.a., at der skal afholdes budgetmøde mindst en gang om året.

Regnskab

For almene ældreboliger, der tilhører almene boligorganisationer, revideres regnskabet efter de regler, der gælder for almene boligorganisationer.

Ejes ældreboligerne af en selvejende institution, bestemmer kommunalbestyrelsen, om revisionen skal foretages af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

For kommunalt ejede ældreboliger gælder reglerne om revision af kommunal virksomhed i lov om kommunernes styrelse.

I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne redegøre for den økonomiske udvikling i ældreboligbebyggelsen, og eventuelle bemærkninger fra bebyggelsens revisor skal kommenteres.

Kommunalbestyrelsen påser, at årsregnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen, som foretager en kritisk gennemgang heraf.

Kan boligerne anvendes til andre formål?

Ældreboliger kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke anvendes til andre formål.
Ældreboliger kan ikke overdrages til andre end dem, der efter reglerne kan opføre og drive boligerne. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere fra denne regel.

Inden der sker overdragelse af ældreboliger til andre end kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen tilbydes at overtage boligerne medmindre overdragelsen sker inden for samme boligorganisation eller til en anden boligorganisation.

Anvisning til almene ældreboliger

Sidst opdateret 23/11/2020
Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til ældreboliger, uanset hvem der ejer ældreboligerne.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en individuel vurdering afgør, hvem boligerne skal udlejes til.

Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen kan i denne forbindelse fastsætte nærmere retningslinjer for ejerens udlejning af boligerne.

Der skal ved udlejningen tages hensyn til den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold. En ansøger vil ikke kunne afvises, fordi den pågældende ikke bor i kommunen.

Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anvisning af ældreboliger og vedrørende anvisning af ældreegnede boliger til personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, kan påklages til Ankestyrelsen.

Anvisning til almene plejeboliger

Sidst opdateret 23/11/2020
Den 1. januar 2009 blev der indført en plejeboliggaranti for alle ældre, der har behov for en plejebolig eller plejehjemsplads.
Hensigten med plejeboliggarantien er at sikre, at ældre, der har behov for en plejebolig, hvor kommunalbestyrelsen ikke umiddelbart kan tilbyde en sådan bolig, får tilbudt boligen senest to måneder efter optagelse på en generel venteliste. Kommunalbestyrelsen kan opfylde plejeboliggarantien ved at anvise den ældre en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem.

To-månedersfristen

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem til ældre, der har behov for en sådan bolig eller plads senest to måneder efter, at behovet herfor er konstateret af kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde den pågældende ældre en plejebolig eller plejehjemsplads, som er indflytningsklar senest 2 uger efter udløbet af 2-månedersfristen. To-månedersfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet en forvaltningsmæssig afgørelse om, at den ældre har behov for en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem, og fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig eller plads..

Ventetid

Kommunalbestyrelsen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelse om behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis en ansøger ikke får sin anmodning om en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem afgjort inden for dette tidsrum, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Administration af plejeboliggarantien

Hvis den ældre ikke umiddelbart i forbindelse med konstatering af behovet kan få tilbudt en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem, optages den ældre på en generel venteliste, indtil kommunalbestyrelsen senest 2 måneder efter optagelsen på den generelle venteliste kan tilbyde boligen eller pladsen.

Kommunalbestyrelsen skal administrere den generelle venteliste således, at ledige almene plejeboliger eller en plejehjemsplads tilbydes den ældre, der har størst behov for en sådan bolig dog således,at plejeboliggarantien overholdes.

Hvis den ældre afslår et tilbud om en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem, slettes den ældre ikke på den generelle venteliste, men beregningen af to-månedersfristen annulleres og en ny frist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget af kommunalbestyrelsen. Dette gælder uanset om tilbuddet omfatter en almen plejebolig eller en plejehjemsplads, der er beliggende i kommunen, eller en bolig eller en plads i en anden kommune hvor kommunalbestyrelsen har indgået en aftale om anvisningsret.

Plejeboliggarantien og frit valg ordningen

Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis den ældre efter reglerne om frit valg af ældreboliger mv., jf. § 58 a i lov om almene boliger mv., ønsker at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse eller i et bestemt plejehjem, enten i bopælskommunen eller i en anden kommune. I dette tilfælde optages borgeren på en specifik venteliste og er dermed ikke omfattet af garantien. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse den ældre om, at plejeboliggarantien ikke gælder i dette tilfælde. Ønsker den ældre en plejebolig i en anden kommune efter reglerne om frit valg af  ældreboliger mv. uden nærmere at angive, hvilken plejeboligbebyggelse eller plejehjem det skal være, er den ældre omfattet af plejeboliggarantien i den kommune, som den ældre ønsker at flytte til.

Plejeboliggarantien i forhold til ansøgere, der ønsker at bo sammen med ægtefælle, samlever eller registreret partner

Såfremt kommunen har visiteret en borger,der ønsker at bo sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner, til en plejebolig, skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er velegnet til to personer i lighed med,hvad der gælder i forhold til fritvalgsordningen, jf.§ 58 a, stk. 3, i lov om almene boliger og § 108, stk. 3, i lov om social service.

Friplejebolig

Sidst opdateret 07/10/2019
En friplejeboligbebyggelse er en privat udlejningsejendom, der består af plejeboliger og serviceareal for personer med omfattende behov for service og pleje.
Friplejeboliger ligger uden for den kommunale boligforsyning, men kommunen kan efter aftale få anvisningsret til en eller flere boliger i en friplejeboligbebyggelse.

Friplejeboligloven er ændret ved lov nr. 527 af 29. april 2015. Dette indebærer bl.a., at der ikke længere gælder en årlig kvote for etablering af nye friplejeboliger. Der sker således ikke længere en årlig udmelding af kvote. I stedet kan ansøgning om godkendelse af en bygning som friplejeboliger indsendes og behandles løbende over hele året.

Etablering af friplejeboliger

Friplejeboliger kan etableres med eller uden offentlig støtte i følgende ejendomme:

  • Boliger, der etableres ved nybyggeri eller ved gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte. Til disse boliger er det muligt at søge offentlig støtte inden for en årlig ramme på 225 boliger. Støtte tildeles efter et først-til-mølle princip. Ansøgninger modtaget inden for samme døgn ligestilles. Hvis der inden for samme døgn modtages flere ansøgninger, end det er muligt at yde støtte til, gives støttetilsagn til den ansøger, hvis boliger ligger i den kommune, hvor der er etableret eller er godkendt etablering af det laveste antal friplejeboliger pr. indbygger, og hvor antallet af friplejeboliger kan rummes inden for den årlige ramme. Står flere herefter lige, gives betinget tilsagn efter lodtrækning
  • Ved nybyggeri eller ombygning uden offentlig støtte
  • Ved omdannelse af eksisterende ejendomme, der bebos af personer med et plejeboligbehov, hvis ejendommen er ejet og drevet af private. En evt. løbende støtte fortsætter uændret efter omdannelsen
  • Ved nyerhvervelse af bygninger, der umiddelbart skal tages i brug som friplejeboliger. En evt. løbende støtte fortsætter uændret, hvis det støttede lån kan overtages af friplejeboligleverandøren. I modsat fald ophører støtten
  • Ved leje af egnede lokaler. Sådanne friplejeboliger kan kun etableres uden støtte

Der åbnes for ansøgning om godkendelse og støtte den første hverdag efter 1. januar.

Ansøgning om godkendelse og støtte skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Ansøgning om certificering som friplejeboligleverandør sendes til Sundhedsstyrelsen.

Spørgsmål om afregningspriser rettes til Sundheds- og Ældreministeriet.