Landsbyfornyelse

Omprioriteringen betyder, at de 56 ansøgningsberettigede kommuner, der er omfattet af puljen, kan få del i rammen til landsbyfornyelse. De 56 kommuner fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om landsbyfornyelse.

Anvendelsesområde

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til følgende tiltag:

• Områdefornyelse.
• Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
• Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
• Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
• Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet - støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
• Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller kondemnering.
• Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.
  
  

Der ydes statslig refusion på 60 pct. af kommunens udgifter til de ovennævnte landsbyfornyelsestiltag.

Udmelding af ramme til landsbyfornyelse

Udmelding for 2021

Bolig- og Planstyrelsen har den 11. februar 2021 udmeldt rammen til landsbyfornyelse til de kommuner, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse. Rammen kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, områdefornyelse, genhusning og kondemnering. For tilsagn, som meddeles i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, refunderer staten 80 pct. af kommunens udgifter.

Den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse udgør 265.684.679 kr. i 2021. Heraf er 4.484.679 kr. overført fra tidligere rammer.

Fordelingen til den enkelte kommune sker efter en fordelingsnøgle baseret på objektive kriterier, der er fastsat af boligministeren.

Udmelding for 2020

Styrelsen har den 20. februar 2020 udmeldt rammen til landsbyfornyelse til de kommuner, der er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 489 af 29. april 2019 om landsbyfornyelse. Rammen kan anvendes til bl.a. bygningsfornyelse, områdefornyelse, genhusning og kondemnering frem til 20. februar 2022.

Den statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse udgør 150.261.900 kr. i 2020. Heraf er 4.961.900 kr. overført fra tidligere rammer.

Fordelingen til den enkelte kommune sker efter en fordelingsnøgle baseret på objektive kriterier, der er fastsat af boligministeren.

Udmeldingen for 2019

I 2019 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 125,9 mio. kr. Dertil kom restmidler fra 2014 - 2017 på omkring 4,5 mio. kr. Rammen blev fordelt mellem de 56 berettigede kommuner efter den objektive fordelingsnøgle.

Udmeldingen for 2018

I 2018 var rammen for pulje til landsbyfornyelse på 57,8 mio. kr. Dertil kom restmidler fra 2014 og 2015 på omkring 3,4 mio. kr. Rammen blev fordelt mellem de 42 berettigede kommuner, der havde ansøgt om midler, efter en objektiv fordelingsnøgle.

BYF2012 er det administrative it-system til håndtering af tilsagn, støtteberegning og statslig refusion i forbindelse med beslutninger om bygningsfornyelse, genhusning og kondemnering.

Love og regler

Såkaldte ’herreløse’ huse er oftest huse, der står tomme efter ejerens død. Typisk er de dårligt beliggende, mangler vedligehold og er måske ligefrem faldefærdige, hvorfor de fremstår så uattraktive, at de hverken kan sælges i fri handel eller på tvangsauktion. Bobestyrere kan derfor i mange tilfælde være nødsaget til at lade ejendommen stå ’herreløs’ hen.

Dette kan helt naturligt have en negativ betydning for det generelle bybillede, at huse står tomme og forfalder uden en reel ejer. Det kan bidrage til en stemning af forladthed og tilbagegang, som hverken virker tillokkende for nye beboere eller erhvervsliv. Et af redskaberne, byfornyelsen giver mulighed for, er nedrivning, som kan medvirke til at gøre små bysamfund mere attraktive at bo og drive virksomhed i.

Kommunerne kan anvende både midler fra den ordinære byfornyelsespulje og midler fra pulje til landsbyfornyelse til at opkøbe og nedrive de dårligste "herreløse" huse. Pulje til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 3.000 indbyggere eller i det åbne land.

Du kan læs mere i vejledning til Pulje til Landsbyfornyelse om, hvordan nedrivningssager kan gribes an.

Staten yder gennem det statslige tilskud til bygningsfornyelse en særlig håndsrækning til disse byer. Denne indsats kan medvirke til at ændre billedet af byen og bidrage til en positiv udvikling i området både for dem, der allerede bor der, og for tilflyttere.

Kommuner, der prioriterer at gøre en særlig indsats for at forskønne de mindre byer, som er udfordret af tomme boliger, fraflytning mv. kan således anvende kommunens andel af de statslige bygningsfornyelsesmidler til at istandsætte, nedrive eller til at rydde op.

Kommunerne kan bruge deres byfornyelsesmidler til de samme formål, som de kan bruge Pulje til Landsbyfornyelse til. Pengene kan bruges til følgende aktiviteter:

• Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
• Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
• Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentlig ejede bygninger til udlejningsboliger.
• Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver, eller har givet, støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.