Om organisationen
Direktion
Direktionen varetager den strategiske ledelse og udvikling af styrelsen samt tværgående koordinering. Direktionen består af:
- Carsten Falk Hansen, direktør
- Kåre Clemmesen, vicedirektør
- Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør
Styrelsens afdelinger
Styrelsens afdelinger
Jernbanesikkerhed og luftfart
Afdeling for Jernbanesikkerhed og luftfart består af seks kontorer.
Luftfart
Styrelsens fire kontorer for luftfart varetager opgaver inden for:
- regulering-, godkendelse- og tilsynsopgaver inden for luftfartens infrastruktur
- regulering-, godkendelse- og tilsynsopgaver af luftfartsselskaber og luftfartsoperationer
- regulering-, godkendelse- og tilsynsopgaver i forhold til værksteder, luftdygtighed, luftfartøjer og droner
- regulering og tilsyn af flyvepladser, heliports og luftfartshindringer
- helbredsgodkendelser af piloter og flyveledere
- arbejdsmiljø og personcertificering
- regulering, godkendelse og tilsyn i forhold til luftfartsskoler og træningsorganisationer samt teoretiske og praktiske prøver
- analyse af hændelser
- regulering af og tilsyn med security i luftfarten
- cyber-security i luftfart og generelt på transportområdet
- maritim sikkerhed vedr. havne og havnefaciliteter
- koordinering af styrelsens rolle i forbindelse med transportsektorens beredskabsopgaver.
Jernbane og marked
Styrelsens to kontorer for bane og marked varetager opgaver inden for:
- regulering-, godkendelses- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet i forhold til bybaners sikkerhed (infrastrukturforvaltere, operatører, jernbanevirksomheder, drifts- og trafikregler, rullende materiel og infrastruktur)
- regulering-, godkendelses- og tilsynsopgaver på jernbaneområdet i forhold til konventionelle jernbaner (infrastrukturforvaltere, operatører, jernbanevirksomheder, drifts- og trafikregler, rullende materiel og infrastruktur)
- trafikaftaler, takster og fair konkurrence samt passagerrettigheder på luftfartsområdet
- regulering og tilsyn med postområdet.
Bolig, byggeri, plan og klima
Bolig
Styrelsens to boligkontorer varetager opgaver inden for:
- udvikling af et varieret boligmarked
- fremme boligforhold for særlige grupper, unge, ældre, fysisk handicappede, hjemløse og andre grupper med særlige boligbehov
- analyser, boligøkonomi og statistik
- vækst og udvikling af områder og byer med fokus på fornyelse, trygge byrum og omgivelser
- myndighedsansvaret for ældreboliger, almene boliger, studie- og ungdomsboliger, friplejeboliger og byfornyelse m.v.
- finansiering af den almennyttige boligsektor.
Byggeri
Kontor for byggeri varetager opgaver inden for:
- byggelov, bygningsreglementet m.m. samt reguleringsmæssige initiativer, der skal understøtte en effektiv byggebranche.
- digitalisering og produktivitet inden for byggeområdet.
- bæredygtighed, sundhed og sikkerhed, der skaber rammerne for et sikkert, sundt og konkurrencedygtigt dansk byggeri, herunder bygningers konstruktioner, brandsikkerhed, indeklima,
- energieffektivitet og klimatilpasning.
Plan og klima
Kontor for plan og klima varetager følgende:
- opgaver inden for sektorovervågning og servicering med henblik på at fremme en sammenhængende kollektiv trafik.
- udarbejdelse af analyser og trafikplan, administration af buspuljerne og statistiske analyser af den kollektive trafik og øvrige transportformer.
- myndighedsopgaver inden for havne, VVM og lufthavnsudbygning.
- tværgående klimarelaterede opgaver.
Ressourcer og stab
Afdelingen for ressourcer og stab består af fire kontorer: Økonomi, Produktion og analyse, IT samt Stab. Drift af Bornholms Lufthavn samt sekretariatsbetjening af Jernbanenævnet er organisatorisk placeret i afdelingen.
Økonomi
Styrelsens Kontor for økonomi varetager opgaver inden for:
- budget og regnskab
- intern service
- sekretariatsbetjening af Jernbanenævnet og taksationskommissioner.
Produktion og analyse
Styrelsens Kontor for produktion og analyse varetager opgaver inden for:
- finanslov og årsrapport
- ledelsesinformation og analyser
- objektiv sagsbehandling
- sagsstyring
IT
Styrelsens Kontor for IT varetager opgaver inden for:
- IT-drift
- IT-udvikling
Stab
- Direktions- og ministerbetjening
- Kommunikation og pressebetjening
- HR
- Juridisk rådgivning og kvalitetssikring
Strategisk grundlag
Styrelsens opgaveportefølje favner bredt inden for jernbane- og luftfartsområdet, hvilket betyder, at styrelsen har en direkte og indirekte kontakt med mange transportvirksomheder og deres medarbejdere samt den enkelte passager i Danmark, hvad enten det er i tog, metro eller fly.
Et velfungerende og sammenhængende transportsystem sikrer mobilitet for den enkelte, og gør det let at komme på arbejde og kombinere arbejds- og fritidslivet. Samtidig er det en forudsætning for et moderne samfund, hvor der skabes vækst og arbejdspladser.
Styrelsens mission er:
At skabe attraktive rammer for transport på bane, i luften og med kollektiv trafik
"At skabe attraktive rammer for transport på bane…” betyder, at styrelsen er sat i verden for at udvikle rammebetingelser, mens det er virksomhederne, der konkret leverer mobiliteten og har ansvar for sikkerheden.
Gode rammebetingelser er en væsentlig faktor for at skabe grundlag for et tilgængeligt, pålideligt, sammenhængende og åbent marked, der bidrager til at øge virksomhedernes og sektorernes evne til at levere konkurrencedygtige ydelser og produkter og efterleve samfundets behov på transportområdet.
Styrelsens vision er:
At vi skal sikkert og grønt fremad.
”Sikkert, og grønt fremad” betyder, at TS arbejder for at fremme mobiliteten ved særligt at understøtte, at virksomhederne er:
- Effektive, dvs. tilbyder kunderne attraktive ydelser til konkurrencedygtige priser eller leverer den mest hensigtsmæssige kollektive trafik for offentlige tilskudsmidler
- Innovative, dvs. skaber nye og bedre produkter og ydelser i takt med teknologiudviklingen og stigende international konkurrence
- Sikre, dvs. kan tilbyde passagerne og øvrige brugere en høj sikkerhed
- Grønne, dvs. leverer mobilitet for mindst mulig luft-, støj- og klimapåvirkning
Styrelsens strategiske indsatsområder
Styrelsen har en række tværgående strategiske indsatsområder for de kommende år. Indsatsområderne går på tværs af styrelsens arbejde med mobilitet, sikkerhed og grøn transport på bane, i luften samt på post- og havneområdet:
- Styrelsen arbejder - i åben dialog med virksomheder og borgere - for, at styrelsens indsats har dokumenteret effekt
- Alle skal opleve sikker drift, kvalitet, effektivitet og klar kommunikation i kontakten med Trafikstyrelsen
- Styrelsens regulering samt godkendelses- og tilsynsmetoder skal til stadighed udvikles, så de matcher den teknologiske, markedsmæssige og samfundsmæssige udvikling på transportområdet
- Hertil kommer indsatsområder for henholdsvis regulering, godkendelse og tilsyn samt planlægning og velfungerende markeder.
Mål- og resultatplan
Mål- og resultatplan 2020
Mål- og resultatplanen sætter rammer for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hovedopgaver inden for mobilitet, sikkerhed og transport.
Relevante dokumenter
Bekendtgørelse
BEK nr 2243 af 29/12/2020
Delegationsbekendtgørelsen
Gældende fra
01/01/2021
Mål- og resultatplan 2020
Mål- og resultatplanen sætter rammer for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hovedopgaver inden for mobilitet, sikkerhed og transport.
Driftsdokument 2020 mellem Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årsrapport for 2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årsrapport 2019 er struktureret i 2 hoveddele: Beretning og regnskab. Derudover indeholder årsrapporten påtegning og bilag.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens overordnede tilsynsprincipper
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mission og vision afspejler de bærende elementer for styrelsens arbejde inden for sikkerhed, grøn transport og mobilitet/vækst på tværs af transportformerne.
Principper for godkendelser i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen
En godkendelse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal sikre overholdelse af lovgivningskrav, før en aktivitet påbegyndes. Principperne uddyber, hvordan styrelsen agter at varetage sit godkendelsesarbejde.
Præstationsafhængig løn til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens direktør
Styrelsens regelarbejde
I Trafikstyrelsens lovstofdatabase finder du alle de gældende love og regler for transport-, bygge- og boligområdet, mens du på Retsinformation.dk også finder de historiske udgaver.
I forbindelse med at styrelsen udarbejder nye regler eller ændrer i eksisterende regler, indgår der en høringsproces, som vi annoncerer via vores nyhedsmail. For at få hurtig besked, kan du abonnere på nyhedsmails indenfor dit fag- eller interesseområde.
Alle høringer over lovforslag, bekendtgørelser mv. indenfor Transport- og Boligministeriet og Trafikstyrelsens område, der har generel interesse for offentligheden, finder du også på Høringsportalen.
Dansk lovgivning på Retsinformation.dk
På Retsinformation.dk er det gratis for dig at søge i alle love, bekendtgørelser, cirkulærer, bestemmelser osv. som er udstedt i Danmark af ministerier og statslige styrelser.
Ny dansk lovgivning annonceres i Lovtidende
Hvis du ønsker at holde dig løbende orienteret, kan du abonnere på søgninger på lovtidende.dk.
Du kan definere en søgning på baggrund af emneord, dokumenttype og/eller ressortområde (fx Transportministeriet), og så vil du modtage en e-mail, hver gang der bliver publiceret nye dokumenter i Lovtidende inden for dine søgekriterier.
EU-lovgivning
En væsentlig del af det lovmæssige grundlag for Trafikstyrelsens arbejde er EU lovgivning. Du kan finde de gældende EU-retsforskrifter på EUR-Lex' hjemmeside.
Linket fører dig til EUR-Lex på dansk, men hjemmesiden findes på alle officielle EU-sprog. Vælg dit foretrukne sprog i EUR-Lex's øvre, højre hjørne.