Godkendelse af køretøjer (rullende materiel)

Sidst opdateret 07/10/2019
I Danmark skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkende køretøjer, der skal køre på jernbanenettet. Godkendelsen kan bestå af en ibrugtagningstilladelse, en typegodkendelse eller en tilladelse til test og/eller transport.

Om godkendelsen

Sidst opdateret 07/10/2019
Køretøjer der skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, er f.eks. lokomotiver, togsæt, personvogne, godsvogne, arbejdskøretøjer og veterantogsmateriel.

Køretøjer, som ikke tidligere har været godkendt i Danmark, skal også godkendes inden det må tages i brug. Signifikante ændringer af eksisterende køretøjer skal ligeledes vurderes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

EU eller ikke EU-regler

Overordnet set er der fire forskellige typer af regler, der kan komme i spil, når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkender et køretøj og udsteder ibrugtagningstilladelse:

 

  • Tekniske specifikationer for interoperabilitet (kontrolleres af et notificeret organ)
  • Notificerede nationale tekniske regler (kontrolleres af et udpeget organ)
  • Sikkerhedskrav identificeret vha. den fælles metode for risikovurdering (kontrolleres af assessor/sagkyndig)
  • Tekniske regler for bybanekøretøjer (kontrolleres af sagkyndig)

 

I alle tilfælde foretages verifikationen efter samme godkendelsesproces. Der skal anvendes såkaldte verifikationsmoduler, der beskriver kontrolorganets opgaver.

 

Ibrugtagning og idriftsættelse

En ibrugtagningstilladelse alene er IKKE nok til at sætte det godkendte køretøj i drift. Ibrugtagningstilladelsen er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af køretøjets tekniske egenskaber og anvendelsesbetingelser med relevans for jernbanesikkerhed og interoperabilitet. 

 

Kun sikkerhedscertificerede jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere, entreprenørvirksomheder og jernbaneklubber kan sætte køretøjer i drift. 

 

Under godkendelse af rullende materiel kan du læse mere om, hvordan du får en ibrugtagningstilladelse, en typegodkendelse eller en tilladelse til test og/eller transport. 

 

Bekendtgørelse

BEK nr. 710 af 20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

08/05/2015

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.

Ansøgningsproces

Sidst opdateret 07/10/2019
I Danmark skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkende køretøjer, der skal køre på jernbanenettet.

Ved ansøgning om godkendelse af rullende materiel, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema anvendes, vedlagt de dokumenter, som fremgår af ansøgningsskemaet. Ansøgningsskemaet findes i højre spalte og skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen per e-mail til rul-mat@tbst.dk.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har normalt en sagsbehandlingstid på 3 uger fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget den nødvendige dokumentation i sagen. I større sager, som f.eks. involverer en ny køretøjstype, vil tidsforløbet dog skulle aftales nærmere.

 

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet gebyr for behandling af sager, jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet. Du kan finde oplysninger om gebyrer via link i højre spalte.

 

Forhåndsdialog 

For at sikre en smidig godkendelsesproces tilbyder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en forhåndsdialog. En tidlig kontakt mellem ansøgervirksomheden og Trafik- og Byggestyrelsen kan medvirke til at afstemme forventninger til godkendelsesprocessen og kravene til ansøgningsmaterialet, herunder omfanget af dokumentation, tidsramme, samt brug af assessor, sagkyndig og NoBo/DeBo. Bekendtgørelse 653 af 8. januar 2015 angiver og definerer de dokumenter, som skal vedlægges ansøgningen om ibrugtagningstilladelse, typegodkendelse m.m.

 

Det første du, som ansøger, bør undersøge er:

 

  • Hvilket godkendelsesscenario, dvs. hvilken § i bekendtgørelse nr. 653, ens projekt falder ind under og skal godkendes efter.
  • Om køretøjet er omfattet af TSI'er og/eller notificerede nationale regler og/eller sikkerhedskrav identificeret efter egen risikovurdering (jf. CSM RA).

 

Herudover anbefaler Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at ansøgeren læser de relevante vejledninger grundigt igennem, før ansøgningsmaterialet udarbejdes.

 

I større projekter anbefales det desuden, at ansøgeren udarbejder en myndighedsgodkendelsesplan (en "AAPP" - dvs. en authority approval proces plan), hvor det nærmere godkendelsesforløb beskrives. Dette giver ansøger en større sikkerhed for, at projektet kan gennemføres som planlagt.

 

Foreløbig systemdefinition 

Allerede tidligt i projektforløbet skal ansøger udarbejde en foreløbig systemdefinition. Det vil sige en beskrivelse af køretøjet og dets anvendelse, grænsefladerne og vekselvirkning med alle omgivelser, årsag til ændring og alle identificerede krav til køretøjet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen lægger vægt på, at systemdefinitionen passer til godkendelsesobjektet, risikovurderingen og efterfølgende assessering heraf. Den foreløbige risikovurdering bør derfor indgå i forhåndsdialogen.

 

Brug af assessor

Anvendelse af assessor er beskrevet i bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015, § 16. 
Hvis et køretøj skal anvendes inden for interoperabilitetsdirektivets område, skal assessor være akkrediteret efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om krav til akkreditering om assessorer på jernbaneområdet. Hvis et køretøj skal køre udenfor interoperabilitetsdirektivets område skal assessor godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer eller være akkrediteret.

 

Kompatibilitetsattest

I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse for nye køretøjer, skal ansøgningen altid vedlægges en kompatibilitetsattest. Hvis køretøjet skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, som er omfattet af Interoperabilitetsdirektivet, skal attesten udfærdiges af et udpeget organ - også kaldet en DeBo. Du kan læse mere om kompatibilitetsattest under Teknisk kompatibilitet. Du kan også finde en liste over udpegede organer nedenfor. 

 

Verifikationsattest- og erklæring 

Afhængigt af hvilke tekniske regler køretøjet er omfattet af, udarbejder NoBo/DeBo eller den sagkyndige verifikationsattester for de delsystemer, der indgår i køretøjet.

På baggrund af verifikationsattesterne skal ansøger udarbejde verifikationserklæringer. Erklæringerne dokumenterer, at køretøjets delsystemer overholder relevante krav. Processen er yderligere beskrevet i Interoperabilitetsdirektivets bilag VI. 

 

Relevante links

 

Ansøgningsmateriale

Ansøgning

Ansøgningsskema for godkendelse af jernbanekøretøjer

Ansøgningsskema for jernbanekøretøjer. Se nærmere i vejledning for godkendelse af køretøjer.
Vejledning
Vejledning om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer fastsætter processen for godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, således at relevante tekniske krav er overholdt.

Erklæring

Tro- og loveerklæring om godkendelse af køretøjer

Skema til udfyldelse af tro- og loveerklæring
Oversigt

Køretøjets karakteristika

Oversigt over karakteristika for køretøjer

Vejledningsmateriale

Vejledning

Vejledning om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet med senere ændringer fastsætter processen for godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet, således at relevante tekniske krav er overholdt.

Vejledning

Bilag til vejledning i udformning af systemdefinition

Bilaget er et supplement til vejledning i udformning af systemdefinition

Rapport

Notat om anvendelse af CENELEC-standarden, EN50126, i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog

Notatet redegør kort for, hvilke standarder der skal leves op til i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog

Oversigt

Memo regarding the application of EN50126 in relation to approval of new light rail vehicles

Notatet redegør kort for hvilke standarder, der skal leves op til i forbindelse med godkendelse af nye letbanetog (på engelsk).

Relevant lovstof

Bekendtgørelse

BEK nr. 1296

Bekendtgørelse om Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Gældende fra

20/11/2019

Bekendtgørelse om Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet

Bekendtgørelse

BEK nr. 710 af 20/05/2020

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

08/05/2015

Bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet.

Bekendtgørelse

BEK nr. 542

Bekendtgørelse om tekniske krav til arbejdskøretøjer på jernbanenettet

Gældende fra

12/06/2012

Bek nr. 542 - Bekendtgørelse om tekniske krav til arbejdskøretøjer på jernbanenettet

Bekendtgørelse

BEK nr. 1465

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Gældende fra

05/12/2016

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Bekendtgørelse

BEK nr. 1354

Bekendtgørelse om registreringsenheder i køretøjer som anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen)

Gældende fra

16/11/2015

Bekendtgørelse om registreringsenheder i køretøjer som anvendes på bybaner (letbaner, metro og S-banen)

Bekendtgørelse

BEK nr. 443

Bekendtgørelse om krav til lyd- og lyssignaler for letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Gældende fra

10/05/2016

Bekendtgørelse om krav til lyd- og lyssignaler for letbanekøretøjer ved kørsel på færdselslovens område

Teknisk kompatibilitet

Sidst opdateret 07/10/2019
I forbindelse med ansøgning om ibrugtagningstilladelse eller typegodkendelse skal ansøgningen i nogen tilfælde vedlægges en kompatibilitetsattest.

Ved teknisk kompatibilitet forstås køretøjets tekniske forenelighed med infrastrukturen. At køretøj og infrastruktur passer sammen er af afgørende betydning for jernbanesikkerheden.

 

Reglerne for teknisk kompatibilitet falder principielt i to hovedgrupper:

 

  1. Netkompatibilitet, dvs. fælles regler, der gælder generelt for det banenet køretøjet skal anvendes på,
  2. Rutekompatibilitet, dvs. rutespecifikke regler, der gælder for bestemte strækninger.

 

Netkompatibilitet

I forbindelse med godkendelse af køretøjer, skal der udarbejdes en kompatibilitetsattest, som dokumentation for at køretøjet er kompatibelt med det net det skal anvendes på, er opfyldt.  

Dette skyldes, at hvert net (f.eks. metro nettet i København, eller S-togsnettet) har forskellige tekniske karakteristika, f.eks. forskellige fritrumsprofiler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har notificeret nationale regler for teknisk kompatibilitet for køretøjer der skal anvendes på den del af det danske jernbanenet, der er omfattet af interoperabilitetsdirektivet og på S-banen. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1465, af den 5. december 2016. Kompatibilitetsattesten for dette net skal laves af et udpeget organ (DeBo).

Overensstemmelseserklæringer, udstedt af Banedanmark inden den 1. juli 2013, kan dog anvendes i stedet for en kompatibilitetsattest.

For de net, hvor der ikke findes notificerede nationale regler for teknisk kompatibilitet (f.eks. letbanenet eller metro), skal forslagsstiller selv identificere kravene til teknisk kompatibilitet, ved at anvende den fælles sikkerhedsmetode for risikovurdering (CSM RA). En assessor skal herefter kontrollere, at CSM RA er anvendt korrekt, og at kravene er dækkende. Er dette tilfældet, udarbejdes kompatibilitetsattesten af en sagkyndig, som kontrollerer at kravene er opfyldt. Assessor og sagkyndig kan være en og samme person.

I de tilfælde hvor køretøjer er undtaget fra godkendelse, fx på strækningen mellem den dansk/tyske grænse og Padborg, står det operatøren frit for om der anvendes en 3. part (DeBo/sagkyndig) til at kontrollerer netkompatibiliteten. Under alle omstændigheder skal det kunne dokumenteres, at alle parametre (oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465) af betydning for kørslen på en given rute er kvantificeret (f.eks. køretøjets Aksel-meter-last, AML).

 

Rutekompatibilitet

Kontrol af rutekompatibilitet er operatørens ansvar.

Fremførsel af tog må kun foretages af certificerede jernbanevirksomheder, godkendte infrastrukturforvaltere, veterantogsklubber eller certificerede entreprenører.

Sikkerhedsledelsessystemet hos den ansvarlige operatør skal beskrive de processer som sikrer, at operatøren kun fremfører jernbanekøretøjer på ruter hvor det er sikkert at køre, dvs. hvor køretøjet er foreneligt med infrastrukturen.

Det er infrastrukturforvalterens ansvar at specificere sin infrastruktur, således at operatøren kan kontrollere, at værdierne for de parametre der er oplistet i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1465, ligger inden for det af infrastrukturforvalteren tilladte på ruten.

Operatøren skal dokumentere sin kontrol af, at køretøjet er kompatibelt med de ruter, det skal fremføres på. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører tilsyn hermed.

Hvis ruten består af delstrækninger som forvaltes af forskellige infrastrukturforvaltere, er det nødvendigt at indhente oplysninger fra alle de berørte infrastrukturforvaltere.

En operatør kan godt anmode en infrastrukturforvalter om at kontrollere rutekompatibiliteten, på infrastrukturforvalterens egne strækninger. I de tilfælde hvor det er muligt, kan infrastrukturforvalteren lave en erklæring om overensstemmelse.

Såfremt jernbanevirksomheden ikke kan indhente tilstrækkelige informationer fra infrastrukturforvalterne må køretøjet ikke anvendes på den pågældende rute. I den situation skal jernbanevirksomheden orientere Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål mv. kan du kontakte styrelsen på mailadressen: rul-mat@tbst.dk

Bekendtgørelse

BEK nr. 1465

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Gældende fra

05/12/2016

Bekendtgørelse om køretøjers tekniske kompatibilitet med jernbanenettet

Forordning

BEK 1465

Informative translation of executive order no. 1465, dated 5 December 2016

Gældende fra

05/12/2016

English translation of Executive Order no. 1465 on technical compatibility
Oversigt

Memorandum of understanding for mutal recognition

Forståelsespapiret sætter rammerne for fælles genkendelse af godkendelsesprocedurerne vedrørende jernbanekøretøjer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Registrering af rullende materiel

Sidst opdateret 07/10/2019
Køretøjer, der anvendes på den danske del af det europæiske jernbanenet, skal være registrerede i et køretøjsregister før end jernbanevirksomheder må anvende køretøjerne. Dvs. at der skal udtages et europæisk køretøjsnummer til det enkelte køretøj.

Køretøjer, der udelukkende anvendes på følgende områder, er ikke omfattet af krav om registrering:

 

  • Metroer, sporveje og andre letbanesystemer
  • Køretøjer der udelukkende anvendes på net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring i lokal- by- og forstadsområder
  • Køretøjer, der udelukkende benyttes på privatejet jernbaneinfrastruktur til ejerens egen godstransport
  • Veterantogskøretøjer, som udelukkende anvendes på infrastruktur, der alene anvendes til ikke erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov.
  • Køretøjer, der er undtaget fra krav fra ansøgning om godkendelse, fx skinne-vej-køretøjer, uden ibrugtagningstilladelse, og som anvendes i afspærret spor med en hastighed på under 20 kilometer i timen.

 

Køretøjsregistret (NVR) indeholder to typer registrering: 1) førstegangsregistreringer (eller grundregistreringer) og 2) ibrugtagningsregistreringer (supplerende tilladelse udstedt i en anden medlemsstat).


1) Grundregistreringen

Grundregistreringen er den registrering i et europæisk køretøjsregister, hvor ihændehaver har anmeldt alle oplysninger i ansøgningsformularen til det lands registreringsenhed, hvor køretøjet først har opnået ibrugtagningstilladelse. Ved registreringen tildeles køretøjet et unikt europæisk køretøjsnummer (EVN), som bl.a. indeholder landekoden for det pågældende registreringsland. det europæiske køretøjsnummer (EVN) tildeles i overensstemmelse med de koder, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 6. Du finder den konsoliderede beslutning i højre spalte.

 

Det europæiske køretøjsnummer (EVN), som tildeles, skal derefter mærkes på køretøjet, inden brug, i overensstemmelse med kravene som angivet i TSI OPE:2015, bilag H. Du finder TSI'en i højre spalte.

Registreringen i NVR indeholder oplysning om køretøjets ejer, ihændehaver, vedligeholdelsesansvarlig (ECM), og i de tilfælde hvor der forelægger verifikationserklæring for et eller flere af køretøjets delsystemer, oplysninger om den enhed som har underskrevet denne erklæring. Derudover registreres oplysninger om ibrugtagningstilladelse og eventuelle begrænsninger for benyttelsen af køretøjet.

I forbindelse med at et køretøj, der allerede er godkendt i et andet land, ansøger om ibrugtagningstilladelse i Danmark, skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen have dokumentation for, at køretøjet er grundregistreret i pågældende lands køretøjsregister, og at registrering i det pågældende lands køretøjsregister er gyldig.

2) Ibrugtagningsregistreringen

Når et køretøj, som er grundregistreret i NVR, har fået udstedt en supplerende ibrugtagningstilladelse i et andet land, skal den supplerende tilladelse tilknyttes det respektive køretøj i NVR. Det er køretøjets ihændehaver, som har ansvaret for, at den supplerende udenlandske tilladelse, tilknyttes i NVR. Ihændehaveren skal meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om opdatering af grundregistreringen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil herefter tilknytte den udenlandske tilladelse, grundregistreringen.


Ansvar for registrering 

For at sikre, at et køretøj kun får tildelt ét EVN, er det kun køretøjets ihændehaver, der kan ansøge om grundregistrering. I tilfælde, hvor flere parter er involveret i et køretøj, er det vigtigt, at parterne indbyrdes afklarer, hvem der bedst passer på definitionen ihændehaver og angives som sådan i NVR. Ihændehaveren er samtidig den, der er ansvarlig for, at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte.

 

Ihændehavere kan få tildelt et ihændehaveridentifikationsmærke (Kaldet VKM), hvilket er en bogstav-kode som identificerer ihændehaveren af køretøjet entydigt. For mere information, se link om Ansøgning af VKM, nedenfor.

 

Sådan får du dit køretøj registreret

I spalten til højre finder du en registreringsformular. Den benyttes til enkeltvis registrering af køretøjer og har et bilag, der kan benyttes til registrering af flere køretøjer.

Når formularen er udfyldt, skal du sende den til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på mailadressen: dknvr@tbst.dk.  

Ihændehaver vil modtage en kvittering, når køretøjet er registreret.

Vær opmærksom på, at der vil blive opkrævet årligt opretholdelsesgebyr for hver registrering, jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse om gebyrer og afgifter på jernbaneområdet. Du finder oplysninger om gebyrer og afgifter via link nedenfor.


Ihændehaver-skifte af køretøj

Hvis et køretøj skifter ihændehaver, er det den registrerede ihændehavers ansvar straks at give meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil herefter meddele den nye ihændehaver, om ændringen i NVR. Den oprindelige registrerede ihændehaver vil først blive fjernet fra NVR og løst fra sit ansvar, når den nye ihændehaver har bekræftet sin accept af ændringen.

 

Tilbagetrækning af køretøj 

Hvis et køretøj skrottes, henstilles eller på anden hvis ikke ønskes anvendt på det europæiske jernbanenet, skal køretøjets registrering, tilbagetrækkes. Ved dette menes, at registreringen tildeles en tilbagetrækningskode, i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/756/EF, tillæg 3. Du finder den konsoliderede beslutning nedenfor.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1071

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer på jernbaneområdet

Gældende fra

13/11/2011

Bekendtgørelse om registrering af køretøjer på jernbaneområdet

Direktiv

2007/756/EF

Kommissionsafgørelse om ændring af beslutning 2007/756/EF

Gældende fra

10/02/2011

Kommissions afgørelse af 10. februar 2011 om ændring af beslutning 2007/756/EF om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister

Forordning

2018/1641

Kommissionsafgørelse 2018/1641

Gældende fra

25/10/2018

Kommissionsafgørelse om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet I artikel 47 I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF

Oftest stillede spørgsmål

Sidst opdateret 22/11/2019

Spørgsmål om godkendelse af jernbanekøretøjer

Nej, der skal kun indsendes en ansøgning om testtilladelse, jf. reglerne i §16 i bekendtgørelse 56 af 24 januar 2013 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet:

Systemdefinitionen for testkørslen udarbejdes i overensstemmelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udformning af systemdefinitioner. Bilag 1, D beskriver indholdet i systemdefinitionen for test.

Det fremgår af vejledningen at nye og eksisterende regler, som gælder for testkørslen, skal beskrives i systemdefinitionen. Såfremt testkørslen er signifikant, anvendes den fælles europæiske metode for risikovurdering, CSM RA.

Assessment rapporten, som fremsendes i forbindelse med ansøgning om test tilladelse (hvis testen er signifikant), skal inkludere et assessment af ansøgers risikovurdering af evt. nye og ændrede sikkerhedsregler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sagsbehandler for testtilladelsen involverer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens regeleksperter, i forbindelse med vurderingen af nye eller ændrede sikkerhedsregler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse af testkørslen inkluderer godkendelsen af evt. nye eller ændrede sikkerhedsregler som anvendes i forbindelse med testen. Der udstedes ikke længere særskilt godkendelse eller dispensation af sikkerhedsregler til testkørsel.

Dokumentation for køretøjets brandegenskaber og kommunikationsudstyr kan ske på følgende måder:

 

  1. Ansøger dokumenterer køretøjets brandtekniske klassifikation jf. søjle 4, i bekendtgørelse 1127, om teknisk kompatibilitet, hvor følgende fremgår:

”Køretøjets brandtekniske klassifikation, jf. TSI SRT, skal fremgå af den tekniske dokumentation. Køretøjet skal være kategoriseret i en af følgende kategorier

  1. Kategori A passagerkøretøjer
  2. Kategori B passagerkøretøjer
  3. Godstogslokomotiver
  4. Arbejdskøretøjer
  5. Køretøjer som ikke må køre i tunneller ≥ 1 km”


En DeBo, kontrollerer og certificerer klassifikationen.

Eller,

  1. Ansøger anvender CSM-RA til at vurdere om, og på hvilke betingelser, sikkerhedsniveauet i de relevante tunneller kan opretholdes. CSM-RA bør kun anvendes i de situationer, hvor det ikke er muligt at skaffe den tilstrækkelige dokumentation til at klassificerer køretøjet jf. sølje 4, i bekendtgørelse 1127.
    En ”DeBo” (udpeget organ/designated body jf. bekendtgørelse nr. 1127) skal agere assessor, da denne besidder de bedste faglige kompetencer til at vurderer brandsikkerhed i tunneller samt den tekniske kompatibilitet. Assessors sikkerhedsvurderingsrapport kan efterfølgende anvendes som dokumentation for køretøjets brandegenskaber og kommunikationsudstyr til tunnelkørsel, såfremt det er demonstreret at sikkerhedsniveauet kan opretholdes.

Svaret handler om godkendelse til test med køretøjer, og der gøres derfor indledningsvis opmærksom på at der i nogle tilfælde også skal ansøges om tilladelse til test af infrastruktur. 

Reglerne for test med køretøjer fremgår af bekendtgørelse nr. 653/2015.

Test er defineret som kørsel med det formål at afprøve bestemte tekniske egenskaber eller betjeningsmæssige forhold, som ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse.

Der skal derfor ansøges om testtilladelse jf. bekendtgørelse nr. 653, når kørslen ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse, dvs. når:

 

  1. Køretøjet ikke har en dansk ibrugtagningstilladelse eller,
  2. Kørslen foregår på en strækning og med et køretøj der begge har ibrugtagningstilladelse, men kørslen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet eller,
  3. Kørslen foregår på en strækning som ikke er taget i brug, med en hastighed på over 40 km/h eller,
  4. Kørslen foregår på net, som ikke ligger inde for rammerne af køretøjets kompatibilitetsattest. 


Indledningsvis laves der en foreløbig systemdefinition, som beskriver testen. Dette inkluderer evt. ændringer i forhold til køretøjets og infrastrukturens tekniske konfiguration, dets anvendelsesbetingelser og en beskrivelse af eventuelle barrierer, der skal etableres for at gennemføre testen, fx sporspærring eller supplerende sikkerhedsbestemmelser. Se Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bilag til vejledning om udformning af systemdefinition af 24.10 2016 for mere information.

Hvis det vurderes, at testen er signifikant skal testen skal risikostyres jf. CSM RA, eller bilag 1-3 til BEK653/2015, og der skal anvendes assessor.

Ad 1) Køretøjer uden dansk ibrugtagningstilladelse
Køretøjer uden en dansk ibrugtagningstilladelse må ikke testes på eksisterende strækninger og på nye letbanestrækninger i delt tracé, hvor letbanen kører som sporvogn blandt øvrige trafikanter, uden en testtilladelse. Der skal ansøges om testtilladelse uanset om testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet eller ej.

Ad 2) Kørslen foregår på en strækning og med et køretøj der begge har ibrugtagningstilladelse 
I denne situation, skal der kun ansøges om testtilladelse hvis testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet. Den signifikante ændring kan fx skyldes at køretøjet og/eller infrastrukturen ændres og/eller at køretøjet og/eller infrastrukturen anvendes ud over dets normale anvendelsesområde.

Eksempel 2.1:

En jernbanevirksomhed ønsker at udskifte banemotorerne i sine elektriske togsæt med en ny og mere stabil type af samme produktfamilie. Testen ønskes gennemført med 15% overhastighed.

Indledningsvis laves der en foreløbig systemdefinition (i overensstemmelse med retningslinjerne i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens bilag til vejledning om udformning af systemdefinition af 24.10 2016) som beskriver ændringen på toget, og de omstændigheder testen skal udføres under, herunder hvorledes overhastigheden på 15% skal håndteres. Da togets bremser ikke kan nødbremse toget inden for de normale signalafstande, skal der iværksættes særlige foranstaltninger. Forslagsstiller når frem til at der er tale om en signifikant ændring af jernbanesystemet, og søger og får en testgodkendelse fra TBST.

Testen gennemføres som planlagt, og forslagsstiller konkluderer, at motorerne ikke fungerer efter hensigten.

De gamle motorer genindbygges i overensstemmelse med togets vedligeholdelsesmanual, og genindsættes i drift uden fornyet ibrugtagningstilladelse.

Ad 3) Kørslen foregår på en strækning som ikke er taget i brug, med en hastighed på over 40 km/h
Der skal ansøges om testtilladelse uanset om testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet eller ej.

Eksempel 3.1:
I dette eksempel har køretøjet en ibrugtagningstilladelse, men kørslen skal foregå på en ny strækning hvor ingen af strækningens delsystemer er taget i brug. En ibrugtagningstilladelse dækker ikke denne situation, og kørsel kan derfor ikke siges at være omfattet af en ibrugtagningstilladelse. Der skal derfor søges om testtilladelse. 

Ad 4) Kørslen foregår på net, som ikke ligger inde for rammerne af køretøjets kompatibilitetsattest.
Der skal ansøges om testtilladelse uanset om testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet eller ej.

Eksempel 4.1:
Der ønskes at teste egenskaber på S-banen, men køretøjets kompatibilitetsattest ikke omfatter kørsel på S-bane nettet. I så fald vil der skulle ansøges om en testtilladelse, da køretøjets ibrugtagningstilladelse i dette eksempel ikke omfatter S-bane nettet.

Situation  Skal der ansøges om testtilladelse?
Jernbanestrækningen og køretøj har ibrugtagningstilladelse
Ja, hvis testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet.
Eksisterende strækning med en ændring, som endnu ikke har fået ibrugtagningstilladelse
Ja, hvis testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet.
Ny Jernbanestrækning under anlæg som endnu ikke er en del af nettet
Ja, hvis hastighed over 40 km/h*
Ny Letbane under anlæg inden for afspærret område
Ja, hvis hastighed over 40 km/h*
Ny Letbane under anlæg i blandet trafik
Ja

Noter: 

Hvis der etableres sporspærring på en eksisterende strækning anses strækningen inden for sporspærringen fortsat for at være en del af jernbanenettet.

*Såfremt køretøjet ikke fremføres af en certificeret jernbanevirksomhed, skal der forelægges dokumentation for forsikring.


Henstilling er i bekendtgørelse nr. 56 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet defineret således: ”et køretøj der er taget ud af drift f.eks. med henblik på en senere revision”. 

Med dette forstås, at køretøjet står i længere tid (over et år), uden at blive vedligeholdt. 

Henstilling kan deles op i følgende grupper:

 

  1. Henstilling af køretøjer som er ”i revision”.
  2. Henstilling af køretøjer som er ”udløbet af revision”.

 

I begge tilfælde skal der vurderes om alle de risici der måtte opstå i forbindelse med henstillingen, er identificeret og håndteret inden en evt. genindsættelse (om det tiltænkte eftersyn dækker alle skader der kan opstå ved henstilling).

Fastslås det i risikovurderingen, at: 

 

  1. Revision/hovedeftersyn, jf. vedligeholdelsesforskriften, dækker de sikkerhedsmæssige risici der kan opstå, ved at bringe køretøjet til dens forskrevne driftstilstand, kan køretøjet revideres og sættes i drift, forudsat at de øvrige anvendelsesbetingelser er opfyldt. 

 

Køretøjer der anvendes uden ibrugtagningstilladelse, jf. § 22. stk. 4, må ikke idriftsættes igen, førend køretøjet har modtaget ibrugtagningstilladelse jf. § 11.

 

  1. Eftersynsrutiner jf. vedligeholdelsesforskriften ikke dækker de sikkerhedsmæssige risici der kan opstå, er det nødvendigt at foretag korrektioner ift. vedligeholdelsesforskriften.

Anvendelse af et køretøj, hvor det er nødvendigt at foretage korrektioner, betragtes som en ændring af køretøjets anvendelsesbetingelser. Det skal derfor vurderes om de tiltænkte korrektioner er en signifikant ændring. 

 
En ibrugtagningstilladelse gives til jernbanekøretøjet og der skal derfor ikke ansøges om ny ibrugtagningstilladelsen ved ejerskifte. Derimod skal registreringen i køretøjsregisteret (NVR) opdateres.


Se mere i kategorien "Registrering af rullende materiel".
 

Jf. § 19, stk. 2 i bekendtgørelse 56 gælder at: "Den ansvarlige jernbanevirksomhed skal til enhver tid sikre og kunne dokumentere kompatibilitet mellem køretøjet og de i stk. 1 angivne strækninger, samt registrering i et national køretøjsregister."

Kravene i § 19, stk. 2 anses som opfyldt såfremt følgende dokumenter kan fremskaffes ved tilsyn:

 

  • Dokumentation for at køretøjet har tilladelse til at køre i Tyskland og,
  • Dokumentation for registrering i et køretøjsregister (NVR) og,
  • Dokumentation for et af følgende 4 punkter:

 

  1. En overensstemmelseserklæring udstedt af Banedanmark før den 01.07.2013, gældende for Padborg station eller, 
  2. En overensstemmelseserklæring udsted af Banedanmark før den 01.07.2013, for et køretøj af samme type, suppleret med dokumentation for at køretøjet er af samme type eller, 
  3. En kompatibilitetsattest for køretøjstypen (udarbejdet af en DeBo), suppleret med dokumentation for rutekompatibilitet eller, 
  4. Dokumentation for rutekompatibilitet på den tilgrænsende strækning syd fra grænsen, i form af en toganmeldelse (Trassenbestellung) fra DB-Netz. 

 

Generel information om teknisk kompatibilitet.

 

Nej. Arbejdskøretøjer med en ibrugtagningstilladelse, der betinger, at køretøjet kun må benyttes i afspærrede spor, hvor det er udelukket, at køretøjet kan bevæge sig ud på det øvrige net, skal transporteres til det afspærrede spor via vej eller fladvogn 

 

Ibrugtagningstilladelsen kan trækkes tilbage, sådan at køretøjet kan anvendes uden ibrugtagningstilladelse alene under ansvarlig infrastrukturforvalters regler. Hvis ibrugtagningstilladelsen ønskes trukket tilbage, skal ihændehaver meddele dette til Trafik- og Byggestyrelsen og indsende: 

 

  1.  Sagsnummer og dokumentnummer på ibrugtagningstilladelsen sammen med anmodning om tilbagetrækning af ibrugtagningstilladelsen 
  2. (Evt.) Standardformular for registrering i køretøjsregisteret, hvor feltet "Tilbagetrækning" afkrydses og felterne 1, 8, 10 og 11 skal udfyldes (kun relevant hvis køretøjet er registreret) 

 

Ihændehaver modtager en kvittering fra Trafik- og Byggestyrelsen, når ibrugtagningstilladelsen er trukket tilbage.

Ja. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens regler for anvendelsen af et arbejdskøretøj afhænger af, om det har attest eller ikke har attest. Det vil sige, at et "arbejdskøretøj uden attest" (typisk et 2-vejs køretøj) kører under BJ 5-08 uanset om det har ibrugtagningstilladelse eller ej. Af BJ 5-08 fremgår det, at arbejdskøretøjer uden attest må køre direkte mellem påsætningssted (logistikplads) og arbejdssted (det spærrede spor) under ansvarlig infrastrukturforvalters regler, herunder infrastrukturforvalters hastighedskrav. 

 

Ansvarlig infrastrukturforvalter kan kræve særlige forholdsregler for arbejdskøretøjer, der ikke har ibrugtagningstilladelse, fordi infrastrukturforvalteren skal sikre sig, at kørslen kan foregå sikkert under hans sikkerhedsgodkendelse. Det kan fx ske ved, at infrastrukturforvalter stiller særlige krav for udstedelse af overensstemmelseserklæring til køretøjer uden ibrugtagningstilladelse.

Modulbeskrivelserne (se note) skal anvendes med ”de nødvendige tilpasninger”: Den sagkyndige skal ikke kontrollere TSIer. I stedet skal den sagkyndige certificere at de sikkerhedskrav, der er identificeret vha. CSM RA, er opfyldt. For typeafprøvningsattesten gælder citat:
 

”… Attesten skal indeholde ansøgerens navn og adresse, undersøgelsens konklusioner, eventuelle betingelser for attestens gyldighed og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den godkendte type. Der kan være et eller flere bilag til attesten.

Attesten og dens bilag skal indeholde alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de fremstillede delsystemer er i overensstemmelse med den undersøgte type.”

 
Typeafprøvningsattesten udarbejdes pr. delsystem (eller dele af delsystemer), dvs. for  togkontrol- systemet eller for køretøjssystemet, eller for dele af disse delsystemer. 


Formålet med at udarbejde typeafprøvningsattester er, at gøre det nemmere at verificere og godkende serieinstallationer, idet grundlaget herfor fastlægges i typeafprøvningsattesten.

Den sagkyndiges arbejde kan basere sig på at CSM-assessor har kontrolleret at sikkerhedskravene er opfyldt for typen. Såfremt CSM-assessor tilrettelægger sit arbejdede i overensstemmelser med afsnit 4 i modul SB, og resultatet heraf er beskrevet i CSM- assessors sikkerhedsvurderingsrapport, er det ikke nødvendigt at den sagkyndige udarbejder en særskilt evalueringsrapport. Den sagkyndige kan blot henvise til sikkerhedsevalueringsrapporten.

Note 

Modul SB, SD og SF er beskrevet i Kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af interoperabilitetsdirektivet. 

Rulleskøjter/deployer må benyttes til bugsering af materiel ved max. 20 km/t uden godkendelse. Det er jernbanevirksomhedens ansvar at sikre kompatibilitet med infrastrukturen under bugseringen i samarbejde med infrastrukturforvalteren. 

 

Hvis bugseringen skal foretages med højere hastighed, kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen efter ansøgning udstede en transporttilladelse til formålet eller evt. en permanent ibrugtagningstilladelse, ref. Godkendelsesbekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2013. 

 

Nærværende svar gælder når der ændres i SW, men kan også anvendes generelt ved ændringer af køretøjer, som ikke involvere SW og EN 50128.

Indledning

Når der foretages ændringer, skal det indledningsvis vurderes, om der er tale om en signifikant ændring1. Såfremt der er tale om en signifikant ændring, skal sagen forelægges Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen (styrelsen) i medfør af §12 i Bekendtgørelse nr. 653. Dette indebærer, at der skal fremsendes en Projektbeskrivelse til styrelsen, som på denne baggrund afgør:


  1. Om der skal udstedes en ny ibrugtagningstilladelse og
  2. Hvilken dokumentation, der skal fremsendes, jf. §8 i BEK 653.


Projektbeskrivelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af ”… hvilke verifikationsprocedurer ansøger ønsker at benytte. ”

I nærværende vejledning beskrives verifikationsproceduren for:


  • A: Sager hvor der både anvendes CSM RA assessor (AsBo) og CENELEC SW assessor (ISA) og en af styrelsen godkendt sagkyndig og,
  • B: Sager hvor der kun anvendes AsBo og ISA.


Vejledningen gælder kun for sager hvor der ikke skal anvendes NoBo/DeBo2.

Da de 2 procedurer har forskellige procestrin, men anses for, at give samme sikkerhed for at risici bliver identificeret og styret på en hensigtsmæssig måde, kan ansøger vælge den af de to procedurer, han finder bedst egnet i det konkrete tilfælde.

Procedure a) medfører at:


  • CSM RA assessors opgave begrænses til køretøjstypen dvs. der skal ikke laves et tillæg 1 til sikkerhedsvurderingsrapporten for seriekøretøjer ved større ændringer, og
  • den sagkyndige udarbejder verifikationsattester og et teknisk dossier og godkender fabrikantens kvalitetsstyringssystem hvis der vælges modul SD3.
 
Ad a) Verifikationsprocedure, når der anvendes AsBo, ISA og sagkyndig

I det følgende beskrives en ændringsproces, hvor ændringen forudsættes at være forelagt styrelsen jf. §12 i bekendtgørelse nr. 653, og hvor styrelsen har afgjort, at ændringen ikke er omfattet af krav i TSI eller notificerede nationale regler, og hvor der derfor ikke skal anvendes NoBo eller DeBo.  

Indledningsvist skal det pointeres, at formålet med at den sagkyndige skal udarbejde typeafprøvningsattester jf. modul SB er, at fastlægge delsystemets typeegenskaber og på den baggrund grundlaget for verificering og godkendelse af serieinstallationer jf. modul SD eller SF. 

Den sagkyndige anvender modulbeskrivelserne i 2010/713/EU som grundlag for sit arbejde, med de nødvendige tilpasninger. Det vil sige, at den sagkyndige ikke skal tjekke, at krav i TSIer eller notificerede nationale regler er opfyldt men i stedet attestere, at sikkerhedskrav identificeret vha. CSM RA er opfyldt.

Med hensyn til arbejdsdelingen mellem AsBo, ISA og den køretøjssagkyndige, illustreres dette bedst med en figur (klik på billedet for at forstørre): 

Noter til figuren:

Ad 0) Assessering og kontrol af køretøjstypen; Attestering af delsystem(er) i køretøjstypen

AsBo har det overordnede ansvar for, at assessere at CSM RA processen er fulgt, og at alle relevante sikkerhedskrav er identificeret og opfyldt for køretøjstypen.

Et køretøj kan bestå af 2 delsystemer: Rullende materiel og mobilt togkontrol. Hvis ændringen påvirker 2 delsystemer, udarbejder den sagkyndige 2 typeafprøvningsattester. 

Ad 1) Forslagsstiller anvender CSM RA metoden til at identificere ”CSM systemets” sikkerhedskrav. Disse krav indgår i SW leverandørens kravspecifikation (flow 2a).

I forbindelse med SW ændringer, skal de implementerede sikkerhedsfunktioner ofte typeafprøves på et konkret køretøj. 

Når der anvendes sagkyndig, bevidner denne Typeafprøvningen4 jf. modul SB (3a). Det er op til den sagkyndige/AsBo5 at sammensætte en assesmentplan og definere i hvilket omfang der er behov for bevidning af test. Som udgangspunkt er det ISA som agerer ”verifier” inden for rammerne af EN50128, med mindre der aftales andet. Hvis AsBo selv har kompetencer inden for SW udvikling jf. EN50128, vil AsBo også kunne varetage ISA rollen og assessere overenstemmelsen med EN50128.

Ad 2) SW leverandøren anvender EN50128 til udvikling, verificering og validering af SWen. Softwareleverandørens assessor (ISA) assesserer, at EN50128 er fulgt, og udarbejder en ISA assessment rapport.

ISAs assessment rapport tilsendes AsBo som dokumentation for, at EN50128 er anvendt korrekt så softwaren kan forventes at opfylde de specificerede funktioner med tilstrækkelig sikkerhed svarende til det specificerede SIL niveau (flow 2b).

I den forbindelse kan følgende principper for, hvad AsBo skal kontrollere, benyttes: 

 

  • Er ISA assesseringen udført med en tilstrækkelig uafhængighed, upartiskhed og med tilstrækkelig kompetence?
  • Bruges det artefakt som er genstand for ISAs assessment i den samme kontekst som forudsat af ISA?
  • Indeholder assesseringen klare konklusioner?
  • Overholdes evt. restriktioner som måtte være anført i ISAs assesseringen?

 
I de tilfælde hvor ISA er akkrediteret som et type A inspektionsorgan, jf. ISO/IEC 17020, til at udføre assessments i overensstemmelse med EN50126/50128/50129, kan AsBo tage denne akkreditering til indtægt for at ISA udfører sit arbejde med et kvalificeret, upartisk og uafhængigt personale. 

Såfremt ISA ikke er akkrediteret, bør det nærmere aftales hvorledes kvaliteten af ISAs arbejde sikres. En mulig måde kan være at AsBo auditerer ISA.

Ad 3) Den sagkyndige bevidner typeafprøvningen og attesterer, at de assesserede sikkerhedskrav (flow 1a) er opfyldt for køretøjstypen.

På baggrund af sikkerhedsvurderingsrapporten (herunder assesseringen af at CSM RA sikkerhedskravene er opfyldt på typeniveau) og den dokumentation der skal forelægges den sagkyndige i medfør af modul SB, kan den sagkyndige udarbejde en typeafprøvningsattest, som bl.a. specificerer hvad der skal kontrolleres på serieniveau, som dokumentation for at seriekøretøjerne er i overensstemmelse med den undersøgte type.

Omfanget af type- og serieafprøvning skal som udgangspunkt fastlægges af forslagsstiller. 

Ad 4) Såfremt det er modul SD som anvendes, kontrollerer den sagkyndige at kvalitetsstyringssystemet sikrer, at den udviklede SW kan installeres sikkert i de enkelte serie køretøjer. Hvis dette er tilfældet godkender den sagkyndige kvalitetsstyringssystemet, og udarbejder en verifikationsattest for serien af ens køretøjer.

Hvis den sagkyndige finder det nødvendigt føres der tilsyn med installation og afprøvning af SW i de enkelte køretøjer i serien.

Såfremt det er modul SF der anvendes, kontrolleres hvert enkelt køretøj.

Modultilpasning

I nedenstående tabel gives centrale eksempler på, hvorledes modulbeskrivelse SB kan tilpasses og anvendes af den sagkyndige.

 

ID.  MODUL SB (2010/713/EC)  MODUL SB TILPASSET DEN SAGKYNDIGES OPGAVE BEMÆRKNING
 1.
4.1 at undersøge den tekniske og den supplerende dokumentation for at vurdere, om delsystemets tekniske design kan opfylde kravene i den eller de relevante TSI'er.
4.1 at undersøge den tekniske og den supplerende dokumentation for at vurdere, om delsystemets tekniske design kan opfylde sikkerhedskravene identificeret vha. CSM RA.
Den sagkyndige kan lægge forslagsstillers systemdefinition og assessors sikkerhedsvurderings-rapport til grund for dette.
 2. for produktionstypens vedkommende:

4.6 at aftale med ansøgeren, hvor undersøgelserne og prøvningerne skal udføres.
for produktionstypens vedkommende:

4.6 at aftale med ansøgeren, hvor undersøgelserne og prøvningerne skal udføres.
Når der anvendes sagkyndig skal denne bevidne typeafprøvningen.
 3. 6. Det bemyndigede organ udarbejder en evalueringsrapport om aktiviteterne i henhold til punkt 4 og deres resultater. Uden at dette berører det bemyndigede organs ansvar over for de bemyndigende myndigheder, offentliggør det bemyndigede organ ikke indholdet af denne rapport, hverken helt eller delvis, uden ansøgerens samtykke.
6. Den sagkyndige udarbejder en evalueringsrapport om aktiviteterne i henhold til punkt 4.5 og deres resultater. Uden at dette berører den sagkyndiges ansvar over for de bemyndigende myndigheder, offentliggør den sagkyndige ikke indholdet af denne rapport, hverken helt eller delvis, uden ansøgerens samtykke.
Evalueringsrapporten bør fokusere på fastlæggelsen af de parametre som vurderes centrale for kontrollen af seriekøretøjer.
 4. 4.5. at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger for at kontrollere, om de løsninger, fabrikanten har benyttet, opfylder de relevante krav i den eller de relevante TSI'er, hvor løsningerne i de relevante harmoniserede standarder og/eller tekniske specifikationer ikke er anvendt.
4.5. at udføre eller lade udføre eller at bevidne de nødvendige undersøgelser og prøvninger som fabrikanten gennemfører for at kontrollere, om de løsninger, fabrikanten har benyttet, opfylder de relevante sikkerhedskrav.
Intet at bemærke.
 5. 7. Hvis typen opfylder de krav i den eller de relevante TSI'er, der gælder for den pågældende interoperabilitetskomponent, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde ansøgerens navn og adresse, undersøgelsens konklusioner, eventuelle betingelser for attestens gyldighed og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den godkendte type. Der kan være et eller flere bilag til attesten.


Attesten og dens bilag skal indeholde alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de fremstillede delsystemer er i overensstemmelse med den undersøgte type.
7. Hvis typen opfylder de identificerede sikkerhedskrav udsteder den sagkyndige en typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde ansøgerens navn og adresse, undersøgelsens konklusioner, eventuelle betingelser for attestens gyldighed og de oplysninger, der er nødvendige for at identificere den godkendte type. Der kan være et eller flere bilag til attesten.

 
Attesten og dens bilag skal indeholde alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om delsystemer som fremstilles efterfølgende* er i overensstemmelse med den undersøgte type.
Intet at bemærke.

Tabel note *. Denne tilpasning skyldes, at der er fejl i den danske oversættelse af modul SB.


Ad b) Verifikationsprocedure, når der alene anvendes assessorer (AsBo/ISA)

Denne fremgangsmetode er kun mulig i de tilfælde hvor der ikke skal anvendes NoBo/DeBo, og hvor der alene er tale om ændringer af eksisterende køretøjer. 

Nedenstående diagram illustrerer processen når der alene anvendes assessorer (klik på billedet for at forstørre):

Noter til figuren:

Ad 1 og 2 Såfremt der ikke anvendes sagkyndig, bør sikkerhedsvurderingsrapporten for typen indeholde alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om delsystemer som fremstilles efterfølgende er i overensstemmelse med den undersøgte type herunder:


  1. En vurdering af fabrikantens kvalitetsstyringssystem6 og
  2. En vurdering af type- og serieafprøvningsprotokoller.

 

Ad 6) I nogen sager bør der udarbejdes et tillæg til assessors sikkerhedsvurderingsrapport, for typen. Og i nogen tilfælde skal disse tillæg fremsendes til Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsen før der kan udstedes en ibrugtagningstilladelse. Der er i den forbindelse følgende varianter af godkendelsesprocessen.


A) Ved mindre SW ændringer, dvs. sager som vurderes som ”minor” jf. styrelsens software vejledning1, skal der ikke udarbejdes tillæg til sikkerhedsvurderingsrapporten.


B) Ved større SW ændringer, dvs. sager som vurderes som ”major” jf. styrelsens software vejledning, skal der som udgangspunkt udarbejdes et tillæg til sikkerhedsvurderingsrapporten, hvor assessor tager stilling til gennemførte funktionstest på det enkelte køretøj:


  • B1) Hvis ændringen vedrører SIL 3-4 SW funktioner, skal tillægget fremsendes til TBST før der kan udstedes ibrugtagningstilladelse.
  • B2) Hvis ændringen vedrører SIL 1-2 funktioner, eller indgår i samme computer hvor der findes SIL 1-4 funktioner, kan seriekøretøjet ibrugtages uden særskilt ibrugtagningstilladelse, når tillægget til sikkerhedsvurderingsrapporten foreligger, forudsat at AsBo ikke har stoppende indvendinger.


Det skal understreges, at ovenstående proces er vejledende, og at den konkrete verifikationsproces skal beskrives af ansøger, i forbindelse med ændringsforelæggelsen jf. §12 i bekendtgørelse 653.

 

Godkendelser

Ved ændringsforelæggelse jf. BEK653 §12 skal styrelsen tage stilling til om der skal udstedes en ny typegodkendelse og/eller ibrugtagningstilladelse.


I de tilfælde hvor styrelsen vurderer, at der er risiko for, at sikkerheden kan blive påvirket negativt, vil der skulle udstedes en ny typegodkendelse og/eller ibrugtagningstilladelse. Denne afgørelse afhænger af den forelagte projektbeskrivelse, og den planlagte verifikationsproces.


Nedenstående tabel, som er vejledende, viser forskellen mellem at anvende sagkyndig eller ej.


ÆNDRINGSKATEGORI  MED SAGKYNDIG UDEN SAGKYNDIG
 Mindre SW ændring  -  -
 Større SW ændring, SSIL 1-2 IBT udstedes til hele serien på baggrund af en SD verifikationsattest. IBT udstedes til hele serien med vilkår om fremsendelse af tillæg 1.
 Større SW ændring, SSIL 3-4 IBT udstedes til hele serien på baggrund af en SC verifikationsattest. IBT udstedes til hvert køretøjer på baggrund af tillæg 1.

Mere information

Yderligere vejledning om godkendelse af systemer med software kan findes i Styrelsens vejledning om godkendelse af systemer med software på jernbanen.

Vejledning
Vejledning om godkendelse af systemer med software på jernbanen

Vejledningen giver en introduktion til, hvordan banevirksomheder, infrastukturforvaltere og deres leverandører forventes at agere og involvere sig i softwareudvikling og ændringer heri.

1 Vejledning om signifikansvurdering af SW ændringer kan findes i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens Vejledning om godkendelse af systemer med software på jernbanen.


2 Hvis der skal anvendes Notificerede organer (NoBo) eller udpegende organer (DeBo), skal EF verifikationsprocessen følges. Dvs. at der skal anvendes moduler svarende til processen når der anvendes sagkyndig. Der anvendes normalt ikke NoBo og sagkyndig i samme sag.


3 Modul SB, SD og SF er beskrevet i kommissionsafgørelse nr. 2010/713/EU.


4 I en EN50128 konform verifikationsplan, vil der typisk være et krav om at ”verifier” bevidner typeafprøvningen. ISA kontrollerer plan og resultater, og bevidner ikke nødvendigvis selv afprøvningen.


5 CSM RA assessor og sagkyndig bør være fra samme organisation således, at typeafprøvningen også bevidnes af CSM RA assessor i samme moment.


6 Jf. kommissionens gennemførelsesforordning nr. 402/2013/EU

Spørgsmål om registrering af køretøjer (NVR)

Køretøjets ihændehaver skal meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om den nye ejer så Trafik- og Byggestyrelsen kan opdatere NVR. Ihændehaver skal meddele dette, da det er ihændehavers ansvar, at alle oplysninger i registeret er korrekte.

 

Hvis ejer også er ihændehaver, er proceduren følgende: 

 

  1. Den registrerede ihændehaver skal give TS meddelelse om den nye ihændehaver med standardformularen
  2. TS meddeler herefter den nye ihændehaver om ændringen i registeret og anmoder den nye ihændehaver om en bekræftelse. 
  3. TS fjerner den oprindeligt registrerede ihændehaver fra registeret, når den nye ihændehaver har bekræftet sin accept af ændringen 

 

Det er herefter den nye ihændehaver, der er ansvarlig for, at alle oplysningerne på dette køretøj fremover er korrekte i NVR.

Veterankøretøjer der anvendes til erhvervsmæssig jernbanedrift skal registreres. 

 

Til gengæld er der ikke krav om, at veterantogskøretøjer, altså køretøjer, der anvendes til ikke erhvervsmæssig jernbanedrift skal registreres. 

 

Baggrunden er, at veterantogskøretøjer ikke er omfattet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens implementering af Interoperabilitetsdirektivet, som styrer hvilke køretøjer, der skal registreres. 

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen registrerer dog veterantogskøretøjer, hvis ihændehaver ansøger om det. Den registrerede ihændehaver forpligter sig i så fald til at efterleve kravene i NVR-bekendtgørelsen og påtager sig herunder ansvaret for, at køretøjerne mærkes med europæisk køretøjsnummer og at de registrerede oplysninger til enhver tid er korrekte. 

 

Se NVR-bekendtgørelsen og yderligere informationer om registrering under 'Registrering af rullende materiel'.