Billede af cykelparkering ved Flintholm station
Klaus Holsting

Reglerne for takststigninger i den offentlig servicetrafik opdateres

Publiceringsdato: 26/06/2020
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder en ny bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet). Opdateringen af reglerne skal sikre et passende prisforhold mellem de forskellige billettyper.
Bekendtgørelse om takststigningsloftet bliver opdateret for at præcisere og tilpasse reglerne, så der fortsat vil være et logisk prisforhold mellem de forskellige billetprodukter. 

Takst Sjælland- og Takst Vest-reformen har ændret på takstkompetencen og hvilke takstsæt, der er omfattet af bekendtgørelsen. Disse ændringer er indført i bekendtgørelsen. Yderligere præciserer reglerne, hvilke trafikselskaber og jernbanevirksomheder der pålægges dokumentationskrav i forbindelse med takststigninger for takstsæt med fælles takstkompetence. 

Derudover udgår den årlige genberegning, som blev indført i 2013. Den årlige genberegning blev indført for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet og er således ikke længere aktuel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Bekendtgørelse

BEK nr. 951 af 23/06/2020

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

Gældende fra

01/11/2015

01/07/2020

Regulerer hvor meget trafikselskaber og togoperatører maksimalt må lade taksterne stige.