VVM-liste

Resultat: 147

Afgørelsesdato

04/03/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040202-00051

Projektændringer til Femern Bælt forbindelsen (anlægsstøj, arbejdshavn og tidsperiode)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 14. juni 2019 modtaget en ansøgning fra Femern Bælt A/S om tilladelse til ændring af projektet om den faste Femern Bælt forbindelse.

Ændringen omhandler øget anlægsstøj uden for normal arbejdstid i nærheden af boliger og sommerhuse ved henholdsvis Rødbyhavn og Hyldtofte Østersøbad i forbindelse med jordopfyldning og etablering af stendige. Femern Bælt A/S har ligeledes 30. juli 2019 ansøgt om en arealmæssig reduktion af arbejdshavn som følge af færre produktionslinjer end oprindelig tilladt og 4. september 2019 om en ændret tidsplan for anlægsarbejdet.

Styrelsen behandler de tre projektændringer samlet og træffer en samlet afgørelse, da de 3 anmeldelser af projektændringer ligger inden for en forholdsvis kort tidsperiode og inden for samme geografiske område, dvs. området øst for Rødby Havn.

Projektet om Femern Bælt Forbindelsen med tilhørende miljøvurderinger blev vedtaget i 2015 ved lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark(herefter benævnt Femernloven.)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ift. ændringer i Femern Bælt projektet, jf. § 7-9 Femernloven samt tilhørende VVM-bekendtgørelse.

Styrelsen skal derfor ved en screening vurdere, hvorvidt der vedr. projektet om ændret tidsplan og ændringsprojektet om arbejdshavnen skal udarbejdes yderligere miljøkonsekvensvurderinger af ændringsprojekterne samt om der skal udarbejdes en yderligere konsekvensvurdering af Natura 2000-områder.

I forhold til ændringer i støjniveauet vedr. opfyldning og stendige er der allerede udarbejdet en supplerende VVM, som hermed samtidigt sendes i høring.

Høringen sker i 30 dage jf. § 13 i VVM-bekendtgørelsen til Femernloven.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om tilladelse, skal styrelsen udbede sig myndigheders og offentlighedens eventuelle bemærkninger til det ansøgte vedr. ændringsprojekternes eventuelle væsentlige indvirkning på miljøet.

I så fald bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projekterne bedes indsendt senest den 17. januar 2020 til vvm@tbst.dk cc chbe@tbst.dk og geag@tbst.dk med henvisning til det eller de journalnummer, som bemærkningerne drejer sig om: Støj: TS6040202-00051, tidsplan TS6040203-00149 og ændring af elementfabrikken TS6040203-00151.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse af svaret, herunder af afsenders navn, adresse og e-mailadresse.

Lov

LOV nr. 575 af 04/05/2015

Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

06/05/2015

Hjemmel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilladelser til ændring og udvidelse af Femernbælt-projektet, samt evt. tilhørende miljøvurderinger

Bekendtgørelse

BEK nr. 1106 af 28/09/2017

Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

01/10/2017

VVM-bekendgørelse til anlægsprojekter.

Afgørelsesdato

21/04/2020

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040103-00055

Redmolen - midlertidigt opfyld til kranfundament og skurby

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 28. november 2019 , om tilladelse til etablering af en midlertidig opfyldning ud for Redmolen i Københavns Havn ved Kronløbsbassinet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 28. november 2019 , om tilladelse til etablering af en midlertidig opfyldning ud for Redmolen i Københavns Havn ved Kronløbsbassinet.

I forbindelse med opførelse af 5 bygninger på Redmolen, Nordhavn, ønskes der mulighed for at kunne flytte kranfundamenter og skurbyfaciliteter ud på midlertidige konstruktioner omkring Redmolen.

Arbejdet med etablering af midlertidig udvidelse af Redmolen, samt stålkonstruktion til skurby, forventes opstartet primo 1. kvartal 2020. Fuldstændig fjernelse af alle konstruktioner, samt retablering af eksisterende stenglacis mod nord, forventes afsluttet ultimo 2. kvartal 2023.

Der er tidligere udsendt en lignende høring vedr. bl.a. udvidelse til vendeplads til lastbiler.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig eventuelle bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 13. januar 2020 til VVM@tbst.dk cc chbe@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS6040103-00055.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse heraf, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Bekendtgørelse

BEK nr. 930 af 18/06/2020

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

01/07/2020

Regulerer miljøvurdering (VVM) vedr. havne

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Afgørelsesdato

25/05/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS50802-00059

Horsens perronforlængelse

Trafikstyrelsen har den 4. marts 2021 modtaget ansøgning fra Banedanmark om perronforlængelse på Horsens station.

Trafikstyrelsen har den 4. marts 2021 modtaget ansøgning fra Banedanmark om perronforlængelse på Horsens station.

I forbindelse med DSBs kommende materielanskaffelse Fremtidens Tog skal perronerne på Horsens Station forlænges, så stationen kan opfylde krav i forhold til de fremtidige togtyper.

Projektet omfatter forlængelse af alle 3 perroner på stationen, så de længere tog kan holde her. Alle perroner forlænges til 320 m. Spor 1 forlænges med 135 m mens, spor 2 og 3 forlænges med hhv. 45 m og 78 m.

Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige jernbaneprojekter, jf. kapitel 6a i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

Trafikstyrelsen skal screene projekter for VVM-pligt i medfør af § 38 d, i jernbaneloven med senere ændringer, herunder lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige andre love.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, med senere ændringer.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 236 Bygholm Ådal beliggende over 5 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 236 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af naturtyperne kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 6. maj 2021 med henvisning til journalnummer TS50802-00059.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Lov

LOV nr. 686 af 27/05/2015

Jernbaneloven

Gældende fra

28/05/2015

Regulerer jernbaner herunder ændringer af statslige jernbaneprojekter.

Bekendtgørelse

BEK nr. 53 af 22/01/2018

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) af statslige vej- og jernbaneprojekter

Gældende fra

01/02/2018

Ændringsbekendtgørelse til regulering af vvm for vej og bane

Afgørelsesdato

10/06/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS50801-00032

Femern Bælt - supplerende miljøkonsekvensrapport vedr. støj

Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport der belyser den forventede støj i forbindelse med tunnelgravning og landopfyldning for den faste forbindelse over Femern Bælt.

Femern A/S har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport der belyser den forventede støj i forbindelse med tunnelgravning og landopfyldning for den faste forbindelse over Femern Bælt. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet for at sikre fuld overensstemmelse mellem den detaljerede planlægning af arbejdet og det projekt, som er miljøvurderet. I miljøkonsekvensrapporten vurderes støjpåvirkningen mere detaljeret end i den oprindelige miljøkonsekvensrapport.

Trafikstyrelsen skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af projektet, og vurdere om projektet kan tillades, og stille eventuelle supplerende vilkår for arbejdet.

Den miljøkonsekvensvurdering der nu er i høring vil supplere projektets VVM-grundlag. I den nye miljøkonsekvensrapport behandles projektændring vedrørende øget støj i anlægsfasen i forbindelse med udførelse af gravearbejdet på tunnelrenden og opfyldning af materialer på det nye forland ud for kysten øst og vest for Rødbyhavn. Det konkrete arbejde indebærer etableringen af stensætninger vest for Rødbyhavn og opfyldning af de nye landområder vest og øst for Rødbyhavn.

Baggrunden for udsendelse af en supplerende miljøkonsekvensrapport er, at den detaljerede planlægning af det konkrete anlægsarbejde viser, at etableringen af diger vest for Rødbyhavn og opfyldning af de nye landområder øst og vest for Rødbyhavn kan medføre en støjpåvirkning af omgivelserne, der i perioder overstiger de niveauer, der tidligere er beskrevet i projektets VVM-grundlag.

Det drejer sig om den anlægsstøj, der finder sted uden for normal arbejdstid, hvilket i denne sammenhæng er defineret som hverdage fra klokken 18.00 til 7.00 samt hele døgnet i weekender og på helligdage. Den øgede anlægsstøj kan forekomme ved sommerhusområderne Hyldtofte Østersøbad og Lalandia, i dele af Rødbyhavn og ved enkeltliggende boliger i det åbne land.

De gennemførte støjberegninger i denne supplerende miljøkonsekvensrapport har tre hovedformål:

  • At belyse de forventede støjmæssige konsekvenser med henblik på miljøvurdering heraf
  • At udgøre grundlaget for at fastlægge støjgrænser ved bekendtgørelse, som udstedes af transportministeren i overensstemmelse med projektets anlægslov
  • At indgå i grundlaget for fastlæggelsen af en kompensationsordning til de beboere og ejere af sommerhuse, som påvirkes af støjniveauer uden for normal arbejdstid på over 55 dB.

Anlægs- og driftsloven indeholder i §§ 14 og 15 hjemmel for transportministeren til at fastsætte nærmere regler om forurening og gener fra anlægsprojektet. På denne baggrund er der udarbejdet forslag til to bekendtgørelser om 1) den maksimale støj fra det omhandlede bygge- og anlægsarbejde og 2) kompensation herfor, jf. nærmere nedenfor. Disse bekendtgørelser sendes i høring samtidig med høring af miljøkonsekvensrapporten og kan ses på www.hoeringsportalen.dk.

Transportministeren forventes således med afsæt i denne miljøkonsekvensrapport at fastsætte regler med hjemmel i anlægslovens §§ 14 og 15 om den maksimale støj fra det omhandlede bygge- og anlægsarbejde samt kompensation mv. herfor.

Trafikstyrelsen er myndighed for ændringer i Femern Bælt projektet i forhold til den oprindelige anlægslov. Derfor træffer styrelsen afgørelse om de forventede øgede støjbelastninger kan tillades under henvisning til den forventede kompensation.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig eventuelle bemærkninger til den udarbejdede miljøkonsekvensrapport.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den fredag den 7. maj 2021 med henvisning til journalnummer TS50801-00032.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Lov

LOV nr. 575 af 04/05/2015

Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

06/05/2015

Hjemmel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilladelser til ændring og udvidelse af Femernbælt-projektet, samt evt. tilhørende miljøvurderinger

Høringsfrist

Udløbet

Miljøvurdering

Uddybning i Næstved Havn

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 14. april 2021 fra Næstved Havn om uddybning ved Vestre Mellemkaj.

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 14. april 2021 fra Næstved Havn om uddybning ved Vestre Mellemkaj.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Trafikstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel­sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og

Knudshoved Odde beliggende ca. 3,2 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 169 er udpeget for at beskytte en lang række marine og kystnære habitatnaturtyper, hvoraf flere af naturtyperne forekommer med en stor andel af den nationale forekomst i den kontinentale biografiske region eller den marin-baltiske region bl.a. forklit, tørt kalksandsoverdrev og kystlaguner. Området er også udpeget for at beskytte en lang række yngle- og trækfugle. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 26. maj 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00188.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Trafikstyrelsens afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Bekendtgørelse

BEK nr 517 af 24/03/2021

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

24/03/2021

Høringsfrist

Udløbet

Miljøvurdering

Havneudvidelse Hammer Bakke

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. april 2021 fra ØSTRE FÆRGE A/S om screening af udvidelse af Hammer Bakke havneområde ved at sydlig stenglacie rykkes 20 meter mod syd.

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. april 2021 fra ØSTRE FÆRGE A/S om screening af udvidelse af Hammer Bakke havneområde ved at sydlig stenglacie rykkes 20 meter mod syd.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Trafikstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel­sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 145 Ejby Ådal og omkringliggende kystskrænter beliggende 3,5 km syd for projektområdet. Natura 2000-område nr. 145 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af følgende naturtyper og arters levesteder: kalkoverdrev (6210), tørt kalksandsoverdrev (6120), kildevæld (7220), rigkær (7230), elle- og askeskov (91E0) og levesteder for skæv vindelsnegl. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 17. maj 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00185.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at jeres høringssvar, vil kunne optræde i Trafikstyrelsens afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Bekendtgørelse

BEK nr 517 af 24/03/2021

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne

Gældende fra

24/03/2021

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Afgørelsesdato

28/06/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040203-00181

Thyborøn Havneudvidelse etape 3A

Trafikstyrelsen har modtaget ansøgning af 3. marts 2021 fra Thyborøn Havn Havn om tilladelse til etablering af etape 3A for udvidelsen af havnen.

Trafikstyrelsen har modtaget ansøgning af 3. marts 2021 fra Thyborøn Havn Havn om tilladelse til etablering af etape 3A for udvidelsen af havnen.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har den 23. januar 2015 givet principiel tilladelse til havneudvidelsen. Tilladelsen blev givet på baggrund af en udarbejdet VVM-redegørelse, der blev udarbejdet i 2014. Udvidelsen af havnen er etapeopdelt og en endelig tilladelse er betinget af, at styrelsen efterfølgende kan godkende et detailprojekt i henhold til havneloven og i overenstemmelse med VVM-redegørelsen. Den indkomne ansøgning vurderes at være i overensstemmelse med VVM-redegørelsen, men den forløbne tid nødvendiggør en fornyet screening, idet naturforhold mv. kan have ændret sig siden den oprindelige VVM-vurdering.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012. Trafikstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 517 af 23. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne.

Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel­sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet

Thyborøn Havn mangler lagerplads til de store mængder gods der kommer over kaj og er samtidig begrænset af arealmangel til evt. nye aktiviteter i havnen.

Thyborøn Havn ønsker derfor at udvide havnen mod syd i overensstemmelse VVM for Udvidelse af Thyborøn Havn af August 2014. Kort version af VVM-redegørelse er vedhæftet. Der etableres et ny landområde på ca. 180.000kvm i forlængelse af Thyborøn Sydhavn. Landområdet etableres med sand uddybning af Thyborøn Kanal samt oprensning i sejlrenden og ved Limfjordskaj 1 og 2. I alt forventes indbygget ca. 300.000m3. I forbindelse med entreprisen uddybes til 10,0m foran den nye kaj.

Landområdet sikres med stenkastning af norske eller svenske sprængsten.

For at servicere området etableres en 220m lang kaj som forberedes til en fremtidig vanddybde på 10m. Kajen etableres som et traditionelt bolværk med stålspuns forankret til anker plader i bagland. Kajen afsluttes med betonhammer.

Der uddybes til 10,0m foran den nye kaj. Der forventes opgravet ca. 60.000m3 materiale som overvejende er ler som skal klappes.

Indbygningsmaterialer hentes med sandsuger i Thyborøn Kanal, sejlrende og ved Limfjordskaj 1 og 2. Materialet indpumpes på området via pumperør og materialet fordeles på land med dossere og gummihjulslæssere. Stenkastninger bygges med gravemaskiner. Stålspuns og pæle nedbringes med rammemaskiner på flåde. Ramning vil foregå i en periode på ca. 4 måneder. Dog ikke kontinuerligt.

Natura 2000-område nr. 28 ligger ca. 200 m vest for nærmeste opfyldningsområde og ca. 400 m fra fremtidig kaj. I VVM redegørelsen fra 2014 for udvidelsen af Thyborøn Havn er det vurderet, at påvirkningen af Natura 2000-område nr. 28 er ubetydelig. Vurderingen tager udgangspunkt i Natura 2000-planerne for 2010-2015. Natura 2000-området omfatter ét habitatområdet og fire fuglebeskyttelsesområder, hvoraf fuglebeskyttelsesområde F39 – Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø ligger umiddelbart vest og øst for Thyborøn havn. Udpegningsgrundlaget for F39 har ændret sig siden planperioden for 2010-2015. I natura 2000-planen fra 2010-2015 er udpegningsgrundlaget sangsvane, kortnæbbet gås, bramgås, lysbuget knortegås, klyde, hvidbrystet præstekrave, almindelig ryle, brushane, fjordterne, dværgterne og mosehornugle.

I den nye natura 2000-plan for 2022-27 er udpegningsgrundlaget kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, klyde, almindelig ryle, brushane, dværgterne, fjordterne og havterne. Grænserne for fuglebeskyttelsesområdet har ændret sig en smule omkring Thyborøn Fjord. Ændringerne er primært sket ud mod Vesterhavet for at inddrage ynglesteder for dværgterne. 

Det vurderes, at det ændrede udpegningsgrundlag ikke giver anledning til at der skal foretages en ny miljøkonsekvensvurdering, idet projektet ikke ændres i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse, og de beskrevne afværgetiltag bibeholdes.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 10. maj 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00181.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at høringssvar, vil kunne optræde i Trafikstyrelsens afgørelse, som blandt andet offentliggøres på vores hjemmeside. Derudover vil indkomne bemærkninger blive videresendt til ansøger.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.

Lov

LBK nr. 457 af 23/05/2012

Bekendtgørelse af lov om havne

Gældende fra

01/04/2012

Vedr. regulering af erhvervshavne samt ordensreglementer for lystbådehavne.

Høringsfrist

Udløbet

Miljøvurdering

Råstofgrav Errindlevvej-Sognevejen

Banedanmark har anmeldt indvinding af råstoffer i forbindelse med opgradering af jernbanen mellem Nykøbing F og Femern til VVM-screening. Indvindingen er anmeldt som en ændring ift. Femernloven.

I forbindelse med etablering af dobbeltsporet jernbane fra Nykøbing F til Rødby/Femern, skal de eksisterende banedæmninger udvides og på nogle delstrækninger helt genopbygges, hvilket kræver store mængder lerjord. For at minimere udgifterne, undgå kørsel med store mængder jord på landevejene og reducere presset på de eksisterende råstofgrave, er Banedanmark ved at indgå aftaler med en række lodsejere om at købe deres jord langs banen og etablere en række sidetag hvor der kan hentes lerjord. I sidetagene bortgraves lerjorden som så anvendes til opbygning af banedæmningen. Sidetagene er placeret hvor banen ligger i afgravning og der graves maksimalt ned til eksisterende banegrøft, typisk 4-5 m under eksisterende terræn.

Banedanmark er i dialog med Region Sjælland, der er myndighed i forhold til at opnå tilladelse til råstofgravning.

Nærværende ansøgning omfatter sidetagsområdet Sognevejen/Errindlevvej øst for Rødby på Lolland. Området består af 5 mindre delområder på begge sider af banen. Sidetagsområde Sognevejen-Errindlevvej ligger ikke i et graveområde udlagt i Regionplan 2016 eller i kommende råstofplan 2020. Samtlige materialer fra sidetagsområdet skal benyttes til anlæg af banedæmninger i Banedanmarks anlægsprojekt Ringsted-Femern Banen. Det ansøgte indvindingsområde udgør i alt ca. 10,1 ha.

Nærmeste Natura 2000-område er nr. 177; Maribosøerne som omfatter habitatområde H156 og fuglebeskyttelsesområde F87, ligger ca. 5 km østnordøst for sidetagsområdet. Området påvirkes ikke af indvindingen af råstoffer.

Trafikstyrelsen er myndighed for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1106 af 28. september 2017.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, samt om projektet har en påvirkning på nærtliggende Natura 2000 områder. Det bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold, der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Banedanmark er i direkte kontakt til parter, der vurderes at være individuelt berørt af projektet.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 17. maj 2021 med henvisning til journalnummer TS50802-00060.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse af svaret, herunder af afsenders navn, adresse og e-mailadresse.

Bekendtgørelse

BEK nr. 1106 af 28/09/2017

Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

01/10/2017

VVM-bekendgørelse til anlægsprojekter.

Lov

LOV nr. 575 af 04/05/2015

Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Gældende fra

06/05/2015

Hjemmel til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens tilladelser til ændring og udvidelse af Femernbælt-projektet, samt evt. tilhørende miljøvurderinger

Afgørelsesdato

30/06/2021

Miljøvurdering

Journalnr. TS6040203-00186

Ombygning af færgelejerne ved Hals og Egense

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. april 2021 fra Aalborg Kommune om VVM-screening af ombygning og udvidelse af færgelejerne ved Hals og Egense.

Trafikstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 13. april 2021 fra Aalborg Kommune om VVM-screening af ombygning og udvidelse af færgelejerne ved Hals og Egense.

Færgerne på Hals-Egense færgeruten ønskes udskiftet med el-færger. For at imødegå løbende tilpasninger af de nye el-færger, ønskes færgelejerne etableret ved siden af eksisterende færgelejer. Således kan sejlruten fortsætte med normal drift i etableringsfasen. De to nye færgehavne etableres på vestsiden af de eksisterende færgelejer for ikke at komme til at påvirke det nærliggende Natura 2000-område. Færgelejerne etableres som spunsløsninger og opfyld på territoriet. Der anlægges støttepæle og fenderværker for at hjælpe med sikker navigation. I forbindelse med etablering af havnebassinerne skal der gennemføres mindre uddybninger. Det resulterende havbundsmateriale ønskes nyttiggjort som opfyldsmateriale i forbindelse med etablering af opmarcharealer.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Trafikstyrelsen skal screene projektet for VVM-pligt i medfør af bekendtgørelse nr. 517 af 24. marts 2021 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne. Færgehavne er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 10e.

Endvidere skal styrelsen vurdere, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering for nærliggende Natura 2000-områder i henhold til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel­sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Da projektområdet er beliggende umiddelbart vest for det internationalt beskyttede Natura 2000-område nr. 14 ”Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”, har anmelder udarbejdet en Natura 2000-væsentlighedsvurdering i overensstemmelse med kravene i Bekendtgørelse nr. 1595 og Bekendtgørelse nr. 654 af 19/05/2020 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke at der vil være væsentlige miljømæssige konsekvenser ved ombygningen af færgelejerne.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 25. maj 2021 med henvisning til journal nummer TS6040203-00186.