Indberetning for pakkeleveringsvirksomheder

Sidst opdateret 05/11/2020
Her kan du læse mere om hvad pakkepostforordningens indberetningskrav indebærer.

Indberetningskrav for pakkeleveringsvirksomheder

Sidst opdateret 05/11/2020
Pakkepostforordningen betyder blandt andet, at alle større danske pakkeleveringsvirksomheder fra 1. januar 2019 skal indberette en række oplysninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263 af 20. september 2018 om skemaerne til pakkeleveringstjenesters indgivelse af oplysninger skal fra 2019 anvendes i medlemslandene, herunder Danmark.

 

Reguleringen betyder blandt andet, at alle større danske pakkeleveringsvirksomheder fra 1. januar 2019 skal indberette en række oplysninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

 

Ved pakkeleveringstjenester forstås tjenesteydelser inden for indsamling, sortering, transport og omdeling af pakker. Virksomheder, hvis forretning udelukkende leverer transport af brevforsendelser, er ikke omfattet af forordningens indberetningskrav.

 

Ved en ”pakke” forstås en postforsendelse;

 

  • der indeholder varer med eller uden kommerciel værdi
  • og som ikke er en brevforsendelse 

Basisoplysninger om virksomheden

Inden den 31. januar 2019 skal alle danske pakkeleveringsvirksomheder inklusive kurer- og ekspres- og fragtvirksomheder, meddele Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen en række basisoplysninger. Både postvirksomheder og virksomheder, der ikke i dag har tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring, er omfattet af forordningen oplysningskrav.

 

Pakkeleveringsvirksomhederne skal indberette basisoplysninger om bl.a. virksomhedens navn, juridiske status og form, CVR-nr., momsregistreringsnummer, adresse, kontaktdetaljer på kontaktperson med mere, som det også er fastlagt i Bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning.

 

Pakkeleveringsvirksomheder, der skal indberette basisoplysninger, er kun de virksomheder, som i løbet af det foregående kalenderår i gennemsnit havde mindst 50 ansatte , som var beskæftiget med pakkeleveringstjenester i Danmark. Hvis en pakkeleveringsvirksomhed ud over at være etableret i Danmark også er etableret som virksomhed i en anden medlemsstat i EU, skal der dog fra den danske virksomhed leveres oplysninger uanset hvor mange ansatte der er, dvs. også hvis der i den danske virksomhed er færre end 50 ansatte, som er beskæftiget med pakkeleveringstjenester.

 

Virksomhederne indberetter basisoplysningerne elektronisk.

 

Enhver ændring af en pakkeleveringsvirksomheds basisoplysninger skal indberettes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen indenfor 30 dage.

 

Dette gøres ved elektronisk at indberette et nyt basisoplysningsskema.

Indberetning

Digitalt skema til indberetning af basisoplysninger (Virk.dk)

Der skal logges ind med Nemlogin for at anvende skemaet.
Indberetning

Digitalt skema til indberetning af ændringer i basisoplysninger (Virk.dk)

Der skal logges ind med Nemlogin for at anvende skemaet.

Indberetning af prislister

Sidst opdateret 05/11/2020
Her kan du læse mere om hvad pakkepostforordningens indberetningskrav indebærer.

Offentlige prislister

Grænseoverskridende pakkeleveringsvirksomheder med mindst 50 ansatte, som er beskæftiget med pakkepostleveringstjenester skal desuden hvert år inden den 31. januar til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sende de gældende, offentlige prislister for omdeling af en række enkeltforsendelser. Hvilke typer af enkeltforsendelser, det drejer sig om, fremgår af bilaget til forordningen om pakkeleveringstjenester.

 

Første gang der skal indsendes prislister er inden den 31. januar 2019.

 

Prislisten indberettes elektronisk til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via nedenstående link.

 

Hvis virksomheden har separate prislister for forskellige modtagerlande, så skal disse tilsvarende indberettes.

Indberetning

Digitalt skema til indberetning af prislister (Virk.dk)

Der skal logges ind med Nemlogin for at anvende skemaet.

Årlig omsætning mv.

Sidst opdateret 05/11/2020
Her kan du læse mere om hvad pakkepostforordningens indberetningskrav indebærer.

Årlig omsætning med videre

Alle danske pakkeleveringsvirksomheder, herunder kurer- og ekspres- og fragtvirksomheder, med mindst 50 ansatte, som er beskæftiget med pakkepostleveringstjenester skal årligt senest den 30. juni indberette en række grundlæggende statistiske oplysninger til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Oplysningerne omhandler bl.a. årlig omsætning, antal ansatte, antal befordrede postforsendelser og oplysninger om underleverandører.

 

Oplysningerne om den årlige omsætning og antallet af pakker skal være opdelt i indenlandske, indgående og udgående grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.

 

Typen af oplysninger der skal indberettes, er fastlagt ved Bilag II i Kommissionens gennemførelsesforordning. Første gang der skal indberettes disse statistiske oplysninger er inden den 30. juni 2019.

 

Indberetningskravet gælder kun pakkeleveringsvirksomheder, der i løbet af foregående kalenderår i gennemsnit havde mindst 50 ansatte, som var beskæftiget med pakkepostleveringstjenester i den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed er etableret. Hvis en pakkeleveringsvirksomhed ud over at være etableret i Danmark også er etableret som
virksomhed i en anden medlemsstat i EU, skal der dog fra den danske virksomhed leveres oplysninger uanset hvor mange ansatte der er, dvs. også hvis der i den danske virksomhed er færre end 50 ansatte beskæftiget med pakkeleveringstjenester.

 

Indberetningen skal ske elektronisk via indsendelse af udfyldt indberetningsskema. Indberetningsskemaet skal indsendes elektronisk til info@tbst.dk.

 

Vurdering af prisoverkommelighed

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal årligt vurdere om den befordringspligtige postvirksomheds listepriser for visse udenlandske enkeltpakkeforsendelser er urimeligt høje. Typen af enkeltpakkeforsendelser, som det drejer sig om, er nærmere specificeret i bilaget til forordningen.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal hvert år senest den 30. juni sende sin vurdering af prisoverkommelighed til Kommissionen, sammen med en ikke-fortrolig udgave af vurderingen. Kommissionen offentliggør senest en måned efter denne ikke-fortrolige udgave.

 

Styrelsens vurderinger af prisoverkommelighed baserer sig på Kommissionens retningslinjer på området.

 

Se også Kommissionens meddelelse COM(2018) 838 final af 12. december 2018 om retningslinjer til de nationale forvaltningsmyndigheder om gennemsigtighed og vurdering af grænseoverskridende takster for pakker, jf. forordning (EU) 2018/644 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263, og bilaget hertil.

 

Fortrolighed

Enhver fortrolig forretningsmæssig oplysning, der bliver indgivet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen eller til Kommissionen i overensstemmelse med forordningen, bliver behandlet strengt fortroligt i henhold til de gældende bestemmelser i EU-retten og national ret.
Indberetning

Indberetningsskema bilag II

Indberetningsskema bilag II i gennemførelsesforordningen.

Relevante henvisninger

Sidst opdateret 05/11/2020

Kontakt

Specialkonsulent

Jens Hork


Chefkonsulent

Anders Jøndreup

Forordning

(EU) 2018/644 af 18. april 2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester

Gældende fra

18/04/2018

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644 af 18. april 2018 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester

Forordning

(EU) 2018/1263 af 20. april 2018

Kommissionens Gennemførelsesforordning om skemaerne til pakkeleveringsvirksomheders indgivelse af oplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Gældende fra

20/09/2018

Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263 af 20. september 2018 om skemaerne til pakkeleveringsvirksomheders indgivelse af oplysninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/644

Forordning

Kommissionens meddelelse om retningslinjer

Gældende fra

12/12/2018

Meddelelse fra kommissionen om retningslinjer til de nationale forvaltningsmyndigheder om gennemsigtighed og vurdering af grænseoverskridende takster for pakker, jf. forordning (EU) 2018/1263.

Forordning

Bilag I til Kommissionens meddelelse om retningslinjer

Gældende fra

12/12/2018

Meddelelse fra Kommissionen om retningslinjer til de nationale forvaltningsmyndigheder om gennemsigtighed og vurdering af grænseoverskridende takster for pakker, jf. forordning (EU) 2018/644 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1263