Ordensreglementer for danske havne
Hvordan fastsættes ordensreglementer?
En havn, der ønsker at få fastsat et nyt ordensreglement, skal anmode Trafikstyrelsen herom.
For alle havne gælder et standardreglement, der er fastsat ved bekendtgørelse (links nedenfor). Der gælder et standardreglement for erhvervshavne og et andet for lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Udover standardreglementet gælder et individuelt reglement, der som minimum afgrænser havnens område og definerer havnemyndigheden. Derudover kan det individuelle reglement indeholde lokale ordensbestemmelser.
Ordensreglementet skal angive:
- Hvem der er havnemyndighed, og hvordan denne kontaktes.
- Hvilken type af havn, der er tale om (erhvervshavn, mindre fiskerihavn eller lystbådehavn)
- Hvilket standardreglement, der er gældende.
- Regelgrundlaget for udstedelsen (”Dette ordensreglement er udfærdiget i medfør af § 15, stk. 2, i lov om havne, lovbekendtgørelse 457 af 23. maj 2012, og godkendt af Trafikstyrelsen ved brev af [dato for godkendelsesbrev] i henhold til § 16 i bekendtgørelse nr. 1197 af 3/10/2018 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter.")
- Afgrænsning af søområdet indtegnet på et søkort (havneplan) med tilhørende koordinater. (Geodatastyrelsen kan være behjælpelig med afgrænsning af søområde, tilhørende koordinater og fremstilling af havneplan. Send til nedenstående mailadresse:)
- Hvornår ordensreglementet træder i kraft
-
Geodatastyrelsen (kontakt)
gst@gst.dk
Mange havne fastsætter udover ordensreglementet lokale bestemmelser i vedtægter, forretningsbetingelser mv. Disse forudsætter ikke Trafikstyrelsens godkendelse, men må ikke stride i mod havneloven, standardreglementet, det individuelle ordensreglement eller anden relevant regulering.
Ansøgning om ændring af havnegrænser
Ved ansøgning om ændring af havnegrænser, skal der i ansøgningen til Trafikstyrelsen vedlægges den pågældende havns senest godkendte ordensreglement med tilhørende havnegrænser, samt en begrundelse for de ønskede ændringer.Klage over forvaltningen af en havn
Hvis du mener, at en havn ikke varetager sin forvaltning retmæssigt efter ordensreglementet, kan du sende en skriftlig klage til Trafikstyrelsen til nedenstående mailadresse:-
Trafikstyrelsen
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København V
CVR-nr.: 27186386
Tlf..: 72218800 info@trafikstyrelsen.dk
Bekendtgørelse
BEK nr. 1146 af 25/11/2004
Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske erhvervshavne
Gældende fra
01/01/2005
Bekendtgørelse
BEK nr. 9139 af 15/04/2002
Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne
Gældende fra
01/05/2002
Lov
LBK nr. 457 af 23/05/2012
Bekendtgørelse af lov om havne
Gældende fra
01/04/2012